Ja - jeg prøver at lokke husarerne og husarinderne til med mine overskrifter :)

Men som jeg nævnte i sidste uge, har jeg en historie om noget paintball jeg vil ud med.

Første gang jeg prøvede paintball var det dødssygt. Det var en polterabend (som iøvrigt var helt fin), og der var lejet et indendørs arrangement et sted. Et sted der var meget mørkt og klaustrofobisk, og jeg brugte briller i den periode, som ikke rigtig kunne sidde under beskyttelsesbrillerne, så jeg rendte rundt uden - og kunne ærlig talt ikke se en skid.

Så det havde jeg ret negativt billede efter.

Nogle år efter vil min arbejdsplads på det tidspunkt lave sådan en lad-os-komme-hinanden-ved-dag for hele arbejdspladsen (vi er ca 15 på det tidspunkt).

Denne gang foregår det udenfor, og jeg bruger linser på det tidspunkt. Så der er ingen undskyldninger.

Og hvad sker der? Det viser sig at den ellers gennemført pacifistiske Leoparddreng morer sig gevaldigt over det, men endnu mere chokerende - tilsyneladende har store evner inden for det dér.

Der var mange situationer hvor jeg klarede dagen for holdet - jeg tror vi vandt 7-1 i forskellige kampe, eller sådan - men især to fremstår tydeligt i hukommelsen.

Den første: jeg kommer snigende af en sti mellem nogle buskadser. En modstander dukker op for at prøve at få ram på mig, men inden han har nået at sigte ordentligt på mig har jeg ramt ham; en anden modstander, der har gemt sig nogle meter fra ham rejser sig op, og vender sig mod mig, men også ham for jeg inden han kan gøre noget.

Med et pletskud lige midt i panden, lige over beskyttelsesbrillerne. Som giver ham et blåt mærke han må gå rundt med i 2-3 uger derefter, og nærmest ligner en indisk kvinde. (Pletskud skriver jeg. Man må faktisk slet ikke sigte efter hovedet - men det havde jeg helt ærligt glemt i min blodrus.)

Derefter var sejren let for at få.

Den anden situation: vi spiller "indtag fortet", og vi er kun 2 tilbage i live på hvert hold. Jeg er løbet tør for ammo, så er i princippet ikke noget værd mere. Bortset fra - der er jo den her regel med, at når man er indenfor 1 eller 2 meter, må man ikke skyde, men skal i stedet sige "BANG".

Så jeg sæter min partner til indimellem at skyde fra et skjul mod fortet, mens jeg sniger mig ind på det; og da jeg er komme helt tæt på åbning laver jeg et Rambo/Bauer rul ind nede ved jorden, finder ud af jeg er ½ meter fra den ene modstander, retter geværet mod ham: BANG, ser ud af øjet den anden 3 meter væk, som det først nu går op for hvad der foregår, er henne ved ham på et sekund, BANG.

Herligt - havde en umådelig god følelse bagefter (og med skam at melde, hvergang i de næste uger jeg så vores chef-designer med blåt mærke i panden blev min glæde vækket igen. Sammen med en lille bitte sort samvittighed. Men glæden var langt størst.)

Og jeg kom til at tænke på et afsnit af L.A. Law, hvis der er nogen der kan huske den serie fra sen-80'erne; Advokaterne hed den på dansk?

Hvor partnerne også en dag er på paintball/overlevelsestur. Og Stuart Markowitz, den lille, forsagte jødiske skatteekspert pludselig går amok med sin paintgun - og tilsidst er ved at ende med at slå de andre ihjel.

Så langt ud røg jeg dog ikke; men det mindede mig lidt om.

Min konklusion: paintball kan komme utroligt meget an på, hvor man er, og hvem man er med. Og man kan ikke helt regne med hvordan folk vil være.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.