I dag læste jeg nyheden om, hvordan en af de hjemsendte irakere var tidligere torturoffer, og nu fængslet i Irak. Dejligt.
Og jeg læste om hvordan politiet tilsyneladende heller ikke har rent mel i posen, omkring hændelsesforløbet ved rydningen af Brorson-kirken. Eller ihvertfald tilbageholder videomateriale. Gad vide om det ender med politidirektør Johan Reimann allerede snart kommer til at indkassere en næse så lang at han kan lugte sig selv i nakken - som han advarede Erik Ninn-Hansen om at denne ville få, da han var embedsmand i justitsministeriet under optakten til Tamil-sagen. så langt fører den sag dog næppe.
Og så var det dagen derpå, efter at en ung mand fik 7 dages ubetinget fængsel, og en ødelagt fremtid, for at have et par hobbyknive han bruger i sit arbejde, liggende i sin bil. En naturlig følge af at indføre minimumsstraffe. Alligevel kan jeg ikke lade være at tænke på, om det ikke var gået anderledes, om udåden var sket på den anden side af Lillebælt i Fredericia, istedet for Middelfart; og anken så var kommet for Vestre Landsret istedet. Østre Landsret har jo et vist ry for at være pot & pande med Justitsministeriet - og der sidder Robespierre jo.
Jeg ved ikke - hele verden røg et godt stykke til højre efter 11. september - og det kunne vel næpe undgås. Men jeg synes pendulet i det meste af verden virker som om det er ved at svinge tilbage. Men I Danmark virker det som om pendularmen bare svinger højere og højere mod højre.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Din Adresse til Sex og Erotik Qloo.dk
3 måneder siden
2 kommentarer:
Som med alt andet er DK atter igen langsomme.
Tænk bare.. Moderismen kom til resten af europa allerede i 1850'erne og der var vi kun ved romantikken i dk...
Giv det 5-10 år, så er vi med igen...
Moderismen? Det er vist en isme jeg ikke kender... Freudiansk slåfejl?
Nå, spøg til side: det der bekymrer mig lidt, er at det faktisk kun tog os 2-3 måneder at reagere på 11. september (det var i december regeringen skiftede efter et jordskredsvalg som især gav DF enorm medvind). Men vi er altså meget sene til at reagere den anden vej.
Send en kommentar