Leoparddrengens
Public Key

fredag den 4. september 2009, kl. 21.44

Zappo revealed

Når jeg nu ikke kommer i byen i aften, kan jeg jo så tilgengæld præsenterer jer for en lille treat, i form af de billeder jeg fik tilsendt fra sidste lørdag på Amigo. Så nu ved i også hvordan Zappo ser ud.

Det er iøvrigt en meget underholdende serie, fordi manden der trænger sig på på sidste billede, starter ud med at sidde og beskue min røv; men det billede har jeg valgt ikke at tage med, for jeg ville ikke kunne give ham bjælke på uden at ødelægge billedet.

Og bemærk så iøvrigt lampen, som "hopper foran" mig på to af billederne; jeg ved ikke helt hvad der sker, men jeg er jo i bevægelse, så det må være noget med en del af billedet der er taget først (inklusive lampe) og så kommer jeg ind foran bagefter. Det ville virke anderledes på gammeldags analogt kamera, lidt pudsigt.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Ha ha! Hvor er det fedt med lampen! Og herren med det friske smil blir ikke mindre underholdende af en anonymitetsfirkant over øjnene. Knus fra Louise

Leoparddrengen sagde ...

Knuser igen, smukke :)

Annika sagde ...

Er man mærkelig skofetishist hvis man straks får lyst til at spørge hvilke sko du har på når du er Zappo?? Det MÅ være sølv yes??

Leoparddrengen sagde ...

Ja, så er man højst mærkværdig skofetishist.

Især fordi jeg beklageligvis må svare benægtende: både Zappo og Corrosive er desværre ikke ordentligt skoforsynede.

Derfor blev jeg jo også lykkelig da jeg fandt leopardskoene, men må samtidig sige, at jeg kunne se det trak en del tænder ud økonomisk hvis jeg skulle holde alle dragter opdateret. Så indtil videre er det altså bare nogle hvide sneakers, som er det mest neutrale, men bestemt ikke perfekte eller elegante.

Det er noget jeg må gøre noget ved - men i første omgang vil jeg prøve at finde en sølv og grøn læbestift, det tror jeg giver bedre effekt for små midler.

Anonym sagde ...

Det ser ud til at man snart må en tur på Amigo, så der kan komme nye billder på!:-) Knus fra Louise

Leoparddrengen sagde ...

Ja, det lyder da som rigtig god ide! ;)

Efter planen burde jeg komme ind i weekenden, men jeg er lidt i tvivl, for jeg synes lige nu jeg føler mig lidt smittet af ungerne, som har været syge de sidste par dage.

Jeg kommer nok med en opdatering om planer her på bloggen en af de næste dage, det plejer jeg...