Jamen, det var da storartet. Jeg var lidt i tvivl om hvad konceptet var, men det var sponsor-finansieret, så der var ingen smalle steder.

Blev desværre kun trediesidst i de indledende bowlingøvelser (efter bossen, og sponsor-sidekicket med en smadret skulder, så han måtte bruge venstre istedet for højre).

Så var der maden, som var buffet, og fint nok. (Og de havde 3 typer steg, som der stod en venlig mand og skar til én når man kom hen til steg-bordet.)

Desværre kom jeg til at sidde på hjørnet af bordet, ved siden af ham sponsor-sidekicket. Og han var altså ikke jordens sjoveste bordherre, medmindre man var skydefanatiker, eller Linuxnørd. Og ingen af tingene er jeg. Så prøvede såvidt muligt at komme ind i andre samtaler, men blev indimellem afbrudt da han ville fortælle om hvor fedt det var at skyde med diverse våben, eller hvor hurtigt hans maskine bootede efter han havde investeret i en SSD.

Oversponsor var så åbenbart sådan lidt macho-drengerøvstype, der yndede at komme til skade ved forskellige semi-vovehalse sportsgrene. Så jeg fik iført mig bedste pokerface (og det kan være rigtigt godt), og spurgt om han havde prøvet "Free-Fall Extreme".

"Free-Fall Extreme... Nej, hvad er det det går ud på?" spurgte han, tydeligvis meget nysgerrig, og undrende over han ikke kendte til det.

"Man hopper ud fra 1-2 km," fortalte jeg. "Uden faldskærm. Eller noget. Og så gælder det bare om at ens rullefald er godt nok."

Det tog de passende 4-5 sekunder før den sank ind, og det gik op for ham at det ikke skulle tages for alvorligt. Det er de 4-5 sekunder jeg elsker...

Siden vandt jeg så noget air-hockey, så aftenen var ikke helt tabt :)


Ceterum censeo Facebook esse delendam.