Fik en meget sms fra den ældste søn for en times tid siden: "JEG FIK MADPAKKE MED". Den undrede mig, for det vidste jeg da godt, så jeg ringede for at høre hvad han mente med det.
Det viste sig at han havde glemt ordet "ikke", og var skidesur på mig og hysterisk over ikke at have fået den med. Hvilket jeg tildels godt kunne forstå, for de havde atletikdag i dag, og jeg havde netop sørget for at der var nogle hurtige kulhydrater , med videre, imellem. Hvad jeg ikke kunne forstå var at han ikke havde fået den med, jeg mente bestemt at huske jeg kom den i hans sportstaske.
Han er så hos sin mor (fordi jeg skal til Bøf & Bigbowl), men hun er ikke hjemme, og ifølge ham er der slet ikke noget mad.
Så jeg ender op med at skynde mig hjem (så kan jeg også lige nå et bad inden bowlingen), og det viser sig faktisk at han har ret: jeg har på en eller anden måde glemt at få den madpakke i tasken?!
Crap - men det er jo sådan noget der sker; bare dødssygt - hvis man så i det mindste helt kunne glemme at lave kmadpakken, så man fik dårlig samvittighed, men havde sluppet for arbejdet? Men nej, man skal have både arbejdet og dårlig samvittighed.
Men nu har han da ihvertfald fået den over, og jeg kan lige nå et bad.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Mit opgør med internettet
3 uger siden
0 kommentarer:
Send en kommentar