Familiemiddage hos min farmor kunne indimellem udvikle sig til større skænderier mellem hende og min dengang særdeles alkoholiserede onkel.

Hvad de egentligt handlede om husker jeg ikke - men jeg husker de kunne vare meget længe (som regel midt i et spil kort), og bølgerne kunne gå meget højt. Men de havde næsten altid den samme afslutning - min onkel ville til min farmor sige, "Jaja, jeg fortryder jeg bragte det på bane."

Denne ikke-undskyldning ville hun så som ofte tage små-fornærmet imod, og opfattede den tydeligvis som en rigtig undskyldning. Og min onkel var kommet af med sin galde, uden at miste ansigt (ihvertfald i hans daværende verden).

Når jeg tænker på det nu, er det fordi jeg læser at tyrkerne virkelig sætter næsen op efter en undskyldning fra vor afgåede helt imorgen - og jeg forestiller mig, at hvis Fogh giver dem noget som helst, bliver det en variant af "jeg fortryder jeg bragte det på bane."

Men det skal da blive interessant at se hvad han finder på dennegang.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.