I "Min Italienske Drøm" i aften havde de lokale italienere lidt svært ved at forstå manglen på bidéter - for som en af dem sagde, man bliver jo pjaskvåd når man bruger en bruser, det er så upraktisk når man har tøj på. Men det havde skandinaverne åbenbart styr på.
At forestille sig, at man ikke blev vasket eller skyllet på en eller anden måde havde de slet ikke fantasi til at forestille sig - eller i hvertfald for meget pli til at tænke tanken højt.
Ellers synes jeg det bliver tydeligere og tydeligere at striden i Casa dei Danesi i den nærmeste tid kommer til at stå mellem det skandinaviske IKEA-helvede, repræsenteret ved Mette (& Michael) og det mere italienske, repræsenteret ved Casper & Josephine. Finn & Hanne er vist også på IKEA, men jeg regner absolut med at de ryger næste gang nogen ryger (troede det ville ske i aften, men det sker åbenbart først om nogle gange).
Jeg må sige jeg efterhånden klart holder med C&J på grund af ovenstående, men tror de kan få problemer med det, da det jo fait accompli i øjeblikket er det skandinaviske der er i højsædet - og de kan få problemer med at skulle enten forsvare noget de ikke tror på, eller skælde ud over noget de skal sælge.
Nok lidt det der gav aftenens besøgende par anledning til at mene de virkede lidt usikre. Tilgengæld har de, hvis det bliver tydeligt at de vil det italienske, i modsætning til de øvrige, en stærk allieret i lokalbefolkningen i Rosora. Så får de bare et hyr med sidenhen at bringe huset tilbage til mere italienske tilstande, og finde nogle antikke dobbeltsenge.
Så stadig god underholdning, men jeg savnede lidt flere kulturproblemer i aften - selvom den med bidétet var ret morsom.
Vidste i øvrigt ikke der også findes IKEA syltetøj??
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Din Adresse til Sex og Erotik Qloo.dk
4 måneder siden
2 kommentarer:
Jeg sad også og fnisede over den altoverskyggende brusersamtale, og over at det tilsyneladende end ikke faldt dem ind at der måske slet ikke var tale om at vaske sig bagefter. Men du har ret, måske ville de bare ikke sige det højt. For bag-vaskere (om man må være så fri) er det da også horribelt at forestille sig gerning uden vask.
Jeg har ikke fulgt med, men det er da lidt påfaldende så lidt italiens-interesserede de virker. Og hvorfor KAN hende Hanne bare ikke tage imod kritik? She knows best - hver gang.
Nå men hvis jeg misser det næste afsnit så regner jeg med dit resume af hvad der foregår. Ser du også Paradise Hotel :-D
Nej, jeg ser ikke Paradise Hotel - og har aldrig gjort det. Det er ikke for at spille hellig, men jeg kører den asketiske stil med kun at se DR og TV2 via husantenne.
Men synes nu også der er mere omkring "Min italienske Drøm" end som så; det lægger godt nok mere op til personfiksering, nu hvor parrene faktisk er begyndt at kunne ryge ud - men jeg mener stadig jeg havde ret langt hen ad vejen i hvad jeg skrev efter afsnit 4 (tror jeg det var).
Send en kommentar