Apropos indlægget med Dolce Vita fra her før, så er det lidt pudsigt med den her bølge med 80'er musik, der åbenbart er i øjeblikket. Og vel egentligt har været i lang tid, jeg kan da huske en ung fyr i 90'erne fortalte mig, hvor misundelig han var på mig over at jeg havde været ung i 80'erne og oplevede al den gode musik der var der...!

Jeg måbede ret meget - og gør det lidt stadigt. For var der én ting vi var enige om i 80'erne, så var det at musikken var dødsyg. Meget andet kunne man være ueninge om, men det var ihvertfald sikkert.

Jeg kan så godt li' en del af det i dag, og der er da ingen tvivl om at der er skabt nogle interessante ting, fordi synthesizeren revolutionerede det hele - men jeg ser det altså mest som udslag af nostalgi, og undrer mig en del over hvis yngrer virkelig synes musikken fra 80'erne er så fantastisk.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Kan godt bruge en lille pick-me-up humørting i dag. Og så kom jeg lige til at tænke på denne sag - de som er ligeså gamle som mig, vil nok kunne nyde den som et lille nostalgisk genhør - og alle I unge spradebasser... tja, hvem ved, måske kan I også lide den for en stund.

Den var et megahit i 1982 eller '83 - er ikke helt sikker på året.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jo, Mænd Der Hader Kvinder er god synes jeg - men så heller ikke bedre. Jeg synes der er sket en fornuftig bearbejdning af historien i forhold til mediet - og Noomi Rapace / Lisbeth Salander er formidabel (og, ja, nøgen til oplysning til dig som bliver ved at google det!)

En del af de mindre rollers castings synes jeg måske så ikke er så heldig - men det betyder nok ikke det store. Det største problem jeg nok havde med filmen i virkeligheden, var at det trods alt var så kort tid siden jeg havde læst bogen. Den stod lidt for skarpt, så de eneste overraskelser var afvigelserne fra den.

Vi havde i vort selskab én som ikke havde læst bogen, og han var meget tilfreds - så det er alstå ihvertfald ikke krav at kende den.

Jeg syntes så egentlig nok der var mere der ledte frem til 2'eren end jeg havde regnet med -men det skal bestemt blive inteessant at se når den udkommer som serie.

Var jo så på Amigo senere. Og, well, var lidt blandet. Egentlig ikke noget at klage over, måske var jeg bare ikke i den store stemning - og havde lidt hovedpine. Men den helt store stemning kom aldrig - måske bortset fra da jeg dansede med en hvis koldingenser.

Og det var helt fint, og hun sagde jeg var utroligt lækker - dog havde jeg måske lidt for store bryster!? Må sige, den havde jeg ikke lige set komme (var i Leoparddragten i øvrigt) - men det må jeg jo tage til efterretning.

Men selv hvis jeg undersøger dem som en kvinde som er paranoid overfor brystkræft, synes jeg altså ikke de er specielt store. Og selvom jeg godt kan følge Joey i hans bemærkning engang: "Hvis jeg havde bryster ville jeg bruge hele dagen på at røre og lege med dem!", er det altså ikke det jeg føler behov for ifht mig selv.

Men da ihvertfald et nyt aspekt jeg skal have ind i mine tanker om selvbillede. Iøvrigt var hun meget sød & meget kysværdig.

[Opdatering efter lidt søvn:] Skal lige tilføje jeg også var fordi Ideal bar. Men der var den dødedeste stemning, og ikke så mærkeligt for DJen suttede i den grad. Så der skred jeg hurtigt fra igen. Det er lidt ærgerligt Ideal bar har vist sig så dødssygt på det seneste, for de har et virkeligt lækkert dansegulv!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Skal ind og se Mænd der Hader Kvinder med venner og veninder i aften. Regner med en øl eller to med dem senere, hvorefter jeg går hjem og skifter til endnu ikke nærmere bestemt dragt - men det bliver nok enten Leoparden eller Zappo - og går på Amigo. ETA der ca kl 2 - bare hvis der er nogen der vil ud og kigge efter mig :)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg arbejdede som C++ udvikler i en mindre software virksomhed i år 2000 - vi mente vi var igang med at lave et fedt produkt og stemningen var god - det var i slutningen af dot.com bølgen.
En af mine kolleger tog til The Party - en computernørd festival der foregik et sted i det mørkeste Jylland. Og kom begejstret tilbage - for normale mennesker ville det nok have svaret til den bedste Roskilde ever!

Men det der først og fremmest havde gjort indtryk var at der var en musik konkurrence, og der havde været en suveræn vinder. Og han havde musikken med hjem - eller hentede den fra en URL. Det var vist iøvrigt kort inden Napster blev lukket.

Anyay, der var en god grund til at det var et hit - sangen var ihvertfald også et hit hos os det næste halve års tid, indtil vi gik konkurs. Og skide være med at Enimem havde brugt melodien før, bare synd for ham han ikke kendte den rigtige tekst til Karl Koder.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Tårnet prøvede at tilbyde at bytte reflekser, hvilket jeg afslog. Men tænkte at jeg hellere som semi-superhelt hellere må prøve at beskrive mine - reflekser er trods alt ofte et kendetegn for de sejeste superhelte.

Jeg har nemlig rigtig gode reflekser, og har stort set altid haft det. Kombineret med min ikke synderlige drøjde er det nok en af grundende til at jeg både i fodbold og håndbold altid har foretrukket målmandens rolle. (Dog har jeg altid haft et problem med håndbold, for begyndte først at spille det sent, efter et skoleskift; og har aldrig rigtigt fattet reglerne omkring hvornår man må holde den, og hvornår kun parere - men at få en legemsdel i vejen har jeg altid været god til.)

Tror så også det har hjulpet, at jeg i lange perioder har været meget nærsynet, uden briller eller kontaktlinser - og det gør man må løbe an på andre ting end normalt. Ens evne til at opfatte og forudsige bevægelser bliver således skærpet (er min påstand).

Men det der virkelig har gjort udslaget for mig, har ikke været at blive bidt af en radioaktiv/gensplejset edderkop - nej, det har været at få børn. Det har virkelig skærpet reflekserne, for jeg kan ikke tælle elle de gange en hurtig indsats har reddet én fra at skulle tørre indholdet af en dyb tallerken med corn flakes og mælk op fra gulvet - eller lignende, eller værre.

Første gang jeg blev opmærksom på min reflekser åbenbart var blevet lidt udover det sædvanlige, var i fakta, op mod juletid for nogle år siden. En dame foran mig i køen nåede frem til kassen, og det lykkedes hende at vælte en hvid Margrethe-skål halvfyldt med pebernødder; mine sanser gik så i ultrafast (altså, verden gik i slow), jeg trådte frem, greb ud og fik fat i skålen, som på dette tidspunkt havde bunden i vejret, greb nogle af de flyvske pebernødder i en nedadgående bevægelse, hvorefter jeg vendte skålen om, og greb resten af de stadigt faldende pebernødder på vejen op, stillede skålen på plads, og trådte tilbage. Sanser gik tilbage i normalt mode, jeg lod som ingenting, og folk stod og måbede. Ret fed følelse.

En anden gang var på Amigo, hvor nogle piger kom til at give et af bordende ved siden af dansegulvet et skub, der medførte at 4 flasker trimlede om og faldt over kanten; igen gik verden i slow, jeg stoppede dans, og greb efter flaskerne, fik fat i dem alle en efter en (mellem fingrene), kom tilbage i normal mode, satte dem på bordet og fortsatte dansen. Det lunede da jeg med det ene øre hørte pigerne tale sammen: "Så du det??", "Ja, som Spiderman eller sådan noget." Og jeg havde ikke engang heldragt på.

Ved godt det lyder som blær, og lidt selvglad er man vel også, men det er altså nogenlunde sandt. Selvfølgelig er det med sanserne nok et spørgsmål om opfattelse og hukommelse, men jeg husker det virkelig sådan.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det er klart at der aldrig kan blive tale om at vedtage en lov i folketinget som går imod menneskerettighederne - men her taler vi om at beskytte danske statsborgere. Brian Arthur Mikkelsen til TV-Avisen (efter hukommelsen).

Hvad betyder lige præcis det der men? Er det bare hans sædvanlige vås, eller er det en gradbøjning af aldrig? Det svæver vist i de sædvanlige tåger.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

- pæne unge mænd i studiet. Tænk at det er 33 år siden i år.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.