Leoparddrengens
Public Key

torsdag den 2. oktober 2014, kl. 13.44

Om "aferesetapning"

Der er en god og dårlig nyhed indenfor bloddonering i Danmark. Den gode nyhed er, at der ikke er mangel på røde blodlegemer, ja faktisk er der så mere end der er brug for.

Den dårlige er så, at der faktisk er mangel på de andre dele af blodet man tager ved en normal tapning: plasma og blodplader - og her er behovet endda stigende.

Det er der imidlertid råd for, med de såkaldte aferesetapninger - som er tapninger hvor man specifikt går efter en af disse bestanddele som der er mangel på. Dem vil blodbankerne meget gerne have donorer til at melde sig til - derfor dette lille oplysende indlæg om dem. Jeg har nemlig for nylig været til min første tapning af plasma, og tænker at jeg dermed kan videreformidle oplevelsen.

Den største forskel man møder når man kommer til sådan en tapning, er at den sædvanlige briks og sat i en mere opret, siddepositur, i stedet for den sædvanlige liggende. Jeg blev endda overladt en betjening i min ikke-tappede hånd, så jeg selv kunne justere.

Og en anden forskel er så, at man bliver koblet op til en maskine, istedet for at blodet blot løber ned i en pose som sædvanligt. Og den dims man får om overarmen er erstattet af en automatiseret opppustelig manchet.

Selve tapningen føles meget normalt. Ihvertfald til at starte med. Blodet flyder fra armen, ind i maskineriet - som egentlig er en centrifuge, der adskiller blodet i dets bestanddele. Og i en pose på maskinen kan man se det opsamlede plasma - som mest af alt ligner en heftig gang morgenurin.

Men efter den har tappet lidt tid - svarende til en normal tapning, ca, vendes processen, og de dele af blodet som ikke er blevet taget fra, sendes tilbage i venen igen. Her altså de røde blodlegemer og blodpladerne. Under denne proces løsner manchetten sig, og man skal ikke længere pumpe med bolden.

Når det alt sammen er kommet tilbage, starter processen forfra - manchetten puster sig op, og blodet tages ud og centrifugeres, etc.

I alt tre gange sker det, til der er tappet 600 ml plasma, og så er man færdig. For mit vedkommende tog selve tapningen cirka 35 minutter, hvor den normalt er klaret på godt 5 minutter. Så man skal afse noget mere tid end normalt - men ellers mærker man ikke synderlig forskel.

Til gengæld svarer de 600 ml plasma til det dobbelte af hvad man får ud af en almindelig tapning.

Og det rigtigt smarte er, at fordi de røde blodlegemer pumpes tilbage igen, kan man tappes igen allerede efter en måned, istedet for de sædvanlige 3 måneder. Så hvis man vil gå all-in kan man altså få foretaget to aferesetapninger og én almindelig tapning på sådan en 3 måneders periode.

Hvis du er interesseret i at deltage i dette, skal man være klar over det kun er nogle blodbanker der gør det. I Region Hovedstaden er det mig bekendt på Hvidovre, Gentofte og Hillerød hospital.

Desuden skal man som donor, udover de sædvanlige betingelser, have "gode årer" - det vil sige de skal ligge tilgængeligt og ikke være for små. Og så skal man have et vist blodvolumen, så er man en petit kvinde går det nok ikke.

Man kan læse mere om aferesetapninger her.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

0 kommentarer: