Det er en dansk animationsfilm, instrueret af Esben Toft Jacobsen. Og ud fra traileren at dømme er vi på grænsen til noget Fantasy-agtigt, men måske ikke helt. Jeg kom umiddelbart til at tænke på Drengen og Jernkæmpen og bogen Shardik (af Richard Adams) - det sidste blot på grund af den ganske store bjørn.
Det her er hvad der står om filmen:
Den Kæmpestore Bjørn er en spændende og dramatisk fortælling om to søskendes farlige rejse ind i et fortryllet univers, hvor de kommer til at stå ansigt til ansigt med ondskaben. I en kamp om liv og død opdager de, at det er nødvendigt at hjælpe hinanden og holde sammen, hvis de vil slippe levende ud af den uhyggelige skov hvor gode og onde kræfter kæmper mod hinanden.Den tror jeg jeg skal se med den ældste, men den yngste må vist vente noget tid, ser det ud til. Den ser lige dramatisk (& realistisk urealistisk) nok ud i forhold til ham.
Blandt andre Markus Rygaard, Alberte Blichfeldt, Flemming Quist Møller og Elith Nulle Nykjær Jørgensen lægger stemmer til. Der er premiere 10. februar (det er i Vinterferien, skriver de.)
[Opdatering]: Har nu været inde og se den storartede film. Læs eventuelt min anmeldelse af Den Kæmpestore Bjørn.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
0 kommentarer:
Send en kommentar