
Og så kommer jeg også i tanker om et billede jeg fik engang - engang hvor jeg var afhængig af Coca-Cola. Det fik så en af mine venners mors kæreste til at klippe en reklame (eller måske var det bare fra Playboy eller lignende?) ud han havde fundet et eller andet sted, af en pin-up som badede i Coca-Cola i et gammeldags zink-badekar. Og så havde han monteret det på et stykke flamingo. Faktisk ganske herligt billede, og det ærgrer mig at jeg i dag ikke har nogen idé om hvor det er blevet af.
Og den kombination af nøgne kvinder (=sex!) og Coca Cola, får mig så til at komme i tanker om The Coca-Cola Kid, en film fra midt-firserne med en ret ung Eric Roberts. Som igen får mig til at tænke på filmen Montenegro, som er af samme instruktør som The Coca-Cola Kid.
Og hvor vil jeg så hen med det - egentligt ingen steder. Bare en tur ned af memory lane.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
0 kommentarer:
Send en kommentar