Blandt diverse scammere i Rom, var også deres version af facere. Tror jeg det var, for jeg fandt aldrig helt ud af hvad de havde gang i. Men ihvertfald, da vi var ved indgangen til Palatiner-højen (og senere på Piazza del Popolo, ved opgangen til Monte Pincio) var der nogle unge folk, der kom hen og henvendte sig.
Overraskende nok på engelsk - det sprog støder man ellers sjældent på i Rom - sagde de "Please come sign... No to drugs!" De viste med hænderne vejen hen til et stort ark med flere kolonner hvor mange mennesker tilsyneladende allerede havde sat signatur.
Min hjerne - som allerede havde brugt meget energi på at undgå underlige tilbud fra romaer og andet godtfolk - begyndte at cykle afsted: hvad ville de få ud af min underskrift? hvad forestiller de sig en underskrift kan hjælpe mod drugs? er det et gældsbevis jeg skal skrive under på?
Da løsningen indfandt sig... for det gik jo op for mig, at jeg da ligemeget hvad overhovedet ikke har lyst til at skrive under på noget med "no to drugs!" - da jeg basalt set går ind for en legalisering af hele lortet, og det næppe var det budskab de arbejdede for.
Så med stor tilfredshed fik jeg udbrudt de forløsende ord: "No, no, no... I like drugs!" Hvilket gjorde dem meget forvirrede - men fik dem til at trække sig tilbage, meget hurtigere end jeg ellers kunne slippe af med romaer (og facere herhjemme, for den sags skyld).
Vis stort kort
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Mit opgør med internettet
2 uger siden
0 kommentarer:
Send en kommentar