Blandt diverse scammere i Rom, var også deres version af facere. Tror jeg det var, for jeg fandt aldrig helt ud af hvad de havde gang i. Men ihvertfald, da vi var ved indgangen til Palatiner-højen (og senere på Piazza del Popolo, ved opgangen til Monte Pincio) var der nogle unge folk, der kom hen og henvendte sig.

Overraskende nok på engelsk - det sprog støder man ellers sjældent på i Rom - sagde de "Please come sign... No to drugs!" De viste med hænderne vejen hen til et stort ark med flere kolonner hvor mange mennesker tilsyneladende allerede havde sat signatur.

Min hjerne - som allerede havde brugt meget energi på at undgå underlige tilbud fra romaer og andet godtfolk - begyndte at cykle afsted: hvad ville de få ud af min underskrift? hvad forestiller de sig en underskrift kan hjælpe mod drugs? er det et gældsbevis jeg skal skrive under på?

Da løsningen indfandt sig... for det gik jo op for mig, at jeg da ligemeget hvad overhovedet ikke har lyst til at skrive under på noget med "no to drugs!" - da jeg basalt set går ind for en legalisering af hele lortet, og det næppe var det budskab de arbejdede for.

Så med stor tilfredshed fik jeg udbrudt de forløsende ord: "No, no, no... I like drugs!" Hvilket gjorde dem meget forvirrede - men fik dem til at trække sig tilbage, meget hurtigere end jeg ellers kunne slippe af med romaer (og facere herhjemme, for den sags skyld).

Vis stort kort
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Som jeg på det seneste har været inde på et par gange, har de Konservatives gruppeordfører, Henriette Kjær, i den danske politiske debat sagnet saglighed og seriøsitet, egenskaber hun vist kun har kunnet finde ved indlæg fra medlemmer af hendes egen folketingsgruppe.

Så når Nicolaj Bang, hvis højeste udmærkelse hos de konservative vist er, at være (eller have været, er ikke sikker)  formand for Konservative Studerende, nu får ros på Facebook af Henriette Kjær, for at komme med et fornuftigt indlæg i debatten - så må vi vel tro på at hun mener at det er udtryk for samme mål af saglighed og seriøsitet, som hun ellers føler mangler i den politiske debat?

Personligt har jeg svært ved at synes det virker særligt seriøst eller sagligt. Jeg ville snarere karakteriserer det som studentikost smådumt (dog med god brug af traditionelle virkemidler, som de Konservative også brugte i 20'erne og 30'erne). Men hvad ved jeg da også om den slags - jeg er jo ikke Konservativ - så jeg forstår mig vist ikke på saglighed og seriøsitet:


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Natten på Amigo blev ellers præget af en mand der faldt om, og var væk fra omverdenen - han var jo nok bare for stiv, men det blev med ambulance og det hele.

Var ret absurd, for der var på et tidspunkt 4-5 personer der råbte og skreg af hinanden, og næsten kom op at slås, omkring hans hovede - emnet var hvem der nu var mest velegnet til at tage sig ham. Det kunne der komme en ny variant af "operationen gik-godt-patienten-døde" vittigheder ud af.

Men da jeg her til "morgen" lå og formulerede hændelsen for mig selv, opdagede jeg at den måde jeg ville beskrive manden der faldt om, var som typisk roma. Og så ringer der jo alarmklokker - for ville det ikke være en perfekt måde at aflede opmærksomhed så en partner kunne køre det store lommetyveri af?

Heldigvis tænkte superhelt Zappo ikke så langt og fordomsfuldt igår, ellers kunne det sikkert være gået helt galt med superheltetanker og overfald på sagesløse - for ingen blev, såvidt jeg da ved, bestjålet og natten tikkede videre i sin uskønneste orden.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.