Moffe kom med et interessant spørgsmål den anden dag : Kan du huske navnene på (alle) dem du har haft sex med?
Til hvilket jeg måtte svar Nej.
Men andre besvarelser viser tydeligt, at det er noget der er delte meninger og erfaringer med og omkring. Nogle kan (naturligvis!), andre kan som jeg ikke, nogen mener man må have haft vildt mange partnere hvis ikke, etc. Nok noget i den stil Moffe håbede på.
For mit vedkommende skyldes den manglende hukommelse lidt kombination af forskellige ting - men jeg kan konstatere, at der eddermame er mange jeg ikke kan huske navn på.
En grund er, ja: mange partnere. Jeg var sent ude, men i et par år opnåede jeg at være sammen med en del dejlige piger. For få, følte jeg godt nok dengang - især i perioder - men det var da nogle stykker.
En anden er: ja, jeg var tæskestiv meget af tiden - ingen tvivl om det.
En tredje god grund: jeg har siden de vilde dage dengang været i et monogamt forhold i 13 år, hvor jeg ikke (særlig ofte) tænkte tilbage på den tid.
Men den vigtigste er: jeg er simpelthen elendig til at huske navne. Hvilket nogen gange kan synes ret mærkeligt, da jeg har noget som minder om fotografisk hukommelse omkring stort set alt andet. Men navne... og det har altså ikke noget med om det er en tidligere sex-partner at gøre, eller andet - men jeg har det virkelig svært med dem. Heldigvis har jeg lært metoder, så når jeg ikke kan huske et navn, kan jeg slippe afsted med det.
Men jeg sværger - hvis jeg ikke kan huske nogens navn, er det ikke nødvendigvis fordi jeg ikke har tanker for dem - det hæfter sig bare ikke. (Og der er sgu kvinder jeg har været i (korte) forhold med, som jeg i dag ikke kan huske navnet på. Håber ikke jeg støder på dem.)
Jeg kan så huske andre ting - for eksempel tænker jeg på en af dem, jeg ikke har nogen idé om hvad hed, som Spidsmås - og det er da egentlig også et meget godt navn?
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Mit opgør med internettet
3 uger siden
3 kommentarer:
Altså det med at man selvfølgelig kan huske navnene, er for mit vedkommende lige netop betinget af at jeg har været mere eller mindre ædru, og endnu ikke har rundet et rundt antal sexpartnere.. derfor er der jo heller ik så mange at huske på!!
Fikst dog at du har fundet måder at huske på.. du må gerne dele ud af dem?
tak for linket Leo :)Du er en vigtig kilde til trafik :o)
Jeg var bare nysgerrig thats all.
@lmp
Tror nu ikke der er så mange flere i den stil, desværre ;)
@Morfar
Jamen, det var da også et interessant spørgsmål.
Send en kommentar