I USA handler de sidste slag om sundhedsreformen om adgangen til abort. Om hvor klart og tydeligt det skal skrives og gøres, at staten aldrig, aldrig, aldrig må komme til at betale for abort.

Nu er amerikanernes forhold til abort jo et noget andet end vores - det europæiske, kan man vel efterhånden sige, for det er vist kun Irland i Europa, som lever i en fundamentalistisk verden på det punkt.

Og på et plan kan man vel næsten se det som et fremskridt, at det taler om at staten ikke må betale for abort - for det er vel samtidig på et eller andet plan en anerkendelse af at aborten er lovlig, og kommet for at blive; når bare de kan vaske deres hænder og ikke betale for det.

Men samtidig udstiller det mere end nogensinde hykleriet og dobbeltmoralen. For the rich kid, og middelklassepigen kan så få deres aborter uden problemer - dyrere er det trods alt heller ikke.

De som vedbliver med at have problemet, er underklassen - hvis piger ikke har råd. Og ellers nok er dem, for hvem et barn i en tidlig alder vil være mest på tværs, og ødelægge enhver chance for at bryde nogen form for social arv. Og hvor barnet vil have de værste fremtidsudsigter.

Der er sådan set ikke noget nyt i den sociale skævvridning i forhold til adgangen til abort, skellet rykkes blot længere ned, når aborten er lovlig men selvbetalt (for de rige har altid haft adgang, lovlig eller ej).

Men at der ikke er noget nyt i det, gør det sgu ikke kønnere.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.