TV2 havde i deres sene nyheder til aften et indslag om et hollandsk udbrud af
gedeinfluenza, som foreløbig på kort tid har dræbt 6
mennesker, og medført at de aflivede massevis af geder.
Åhnej, tænkte jeg, det lyder da meget værre end svineinfluenzaen. Og det undrede mig at man ikke havde hørt mere til dette, og i det hele taget at Danmark ikke var i panik.
Og så kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med at overveje nogle jokes omkring temaet
skedeinfluenza, men besluttede mig lige for at klappe hesten, for engangs skyld - ikke mindst fordi jeg brugte lignende
for nylig.
Men nu har jeg lavet lidt research på nettet, jeg har endda måttet gå ind på hollandske sites. Og navnet er åbenbart misvisende (jeg ved ikke om det er TV2 der har lavet oversættelsen, eller hvor de har det fra). Der er tale om
Q Fever, som bestemt ikke lyder rar - men det er altså en bakterieinfektion, og dermed kan den behandles med antibiotika - i modsætning til virusinfektioner som influenza.
Jeg syntes det kunne have været rart med lidt mere uddybende forklaring på TV2, inden de sådan giver os en helt ny husdyrs-influenza at leve med.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
4 kommentarer:
Lyder lidt spooky, men for fa'en Leo, hvorfor ser du TV2? One might say you asked for it ;O)
Tja, måske. Jeg synes nu ikke geenrelt der er den store forskel.
Under alle omstændigheder ser jeg så mange nyhedsudsendelser jeg kan komme i nærheden af. Heldigvis har jeg ikke adgang til at se Fox News, ellers ville jeg nok også ende op med at se det, og sidde og råbe af fjernsynet.
Hvis jeg skulle vælge mellem gede - eller svineinfluenza. Så ville jeg helt klar vælge gedeinfluenza.
Gedekid er bare SÅ meget sødere end grise!
Desuden, så kan man aldrig lave nok skedejokes ;) Det burde du da vide, Leo.
Bææh :)
Send en kommentar