Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten Q Fever. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Q Fever. Vis alle opslag

fredag den 11. december 2009

Gedeinfluenza

4 kommentarer


TV2 havde i deres sene nyheder til aften et indslag om et hollandsk udbrud af gedeinfluenza, som foreløbig på kort tid har dræbt 6 mennesker, og medført at de aflivede massevis af geder.

Åhnej, tænkte jeg, det lyder da meget værre end svineinfluenzaen. Og det undrede mig at man ikke havde hørt mere til dette, og i det hele taget at Danmark ikke var i panik.

Og så kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med at overveje nogle jokes omkring temaet skedeinfluenza, men besluttede mig lige for at klappe hesten, for engangs skyld - ikke mindst fordi jeg brugte lignende for nylig.

Men nu har jeg lavet lidt research på nettet, jeg har endda måttet gå ind på hollandske sites. Og navnet er åbenbart misvisende (jeg ved ikke om det er TV2 der har lavet oversættelsen, eller hvor de har det fra). Der er tale om Q Fever, som bestemt ikke lyder rar - men det er altså en bakterieinfektion, og dermed kan den behandles med antibiotika - i modsætning til virusinfektioner som influenza.

Jeg syntes det kunne have været rart med lidt mere uddybende forklaring på TV2, inden de sådan giver os en helt ny husdyrs-influenza at leve med.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.