Jeg har ikke meget lyst til at bruge denne blog til ex-bashing, men jeg er frustreret lige nu, og der er nogle ting der skal ud.
Da vi langt om længe blev "skilt"* for godt 3 år siden, var jeg særdeles nedbrudt. Mit selvværd var i adskillige år systematisk blevet nedbrudt af hende. Jeg siger ikke at det var bevidst fra hendes side, men det var ihvertfald effektivt. Og ungerne hang jeg på - hun ville/kunne ikke have meget med dem at gøre.
Hvis der fandtes en diagnose der hed fødselsaggression, ville jeg nok hæfte den på hende - bortset fra at det begyndte før den yngste kom til (og nogle år efter den ældstes opdukken).
Så da vi blev skilt, var det en lettelse for mig. Men jeg havde dårlig samvittighed i forhold til børnene, når de var hos hende. Men heldigvis har adskillesen været god for os begge, og hun har været noget mere afslappet i forhold til børnene, hvorfor der ikke har været de store problemer.
Indtil nu.
I aftes var den ældste forbi hende, fordi hun gerne ville snakke med ham om skolen, som hun var overbevist om at han havde problemer i forhold til. Hvilket jeg ikke skal afvise han muligvis har, på et ret bagatelagtigt plan.
En time efter kom han hjem (altså som i hjem til mig), og lignede en tordensky. Og var rasende og ked af det. Og ville på ingen måde snakke med mig om det; og jeg gav ham noget tid for sig selv, og prøvede igen. Og han ville stadig ikke tale om, hvad hun havde sagt/spurgt om.
Men jeg kunne genkende hans udtryk og følelse, så da jeg puttede ham forsøgte jeg at spørge længere ind, end jeg normalt ville gøre (fordi jeg ikke vil åbne for sluser i forhold til hvordan jeg har/har haft det med hans mor) - så jeg sagde, i et forsøg på at få ham til at åbne sig: "Lad mig gætte, hun hørte ikke hvad du sagde. Og når hun endelig hørte noget, misforstod hun det totalt."
Hans svar var kort, og brændte i mig: "Præcist!". Og mere ville han ikke sige.
Og det kan jeg jo godt forstå, for hvordan skal han begynde at "bagtale" sin mor overfor mig - det er jo også en loyalitets ting. Ligesom jeg dengang heller ikke kunne finde ud af fortælle nogen om, hvordan hun var. (Og for den sags skyld stadig ikke kan.)
Men det er samtidig et mareridt for mig, at hun skal begynde at være overfor børnene, som hun var for mig.
Og i nat kom han til mig ved 2-tiden, og kunne ikke sove fordi han var ked af det.
Jeg tror godt jeg ville kunne få ham til at tale med mig - men det vil muligvis kræve, at jeg skal fortælle om mine oplevelser med hende - og det vil jo også være råddent af mig, føler jeg, at begynde at bagtale hans mor. Det er sådan en ting man ikke gør.
Så jeg ved sgu ikke rigtigt hvad jeg skal gøre. I første omgang bliver det vel noget med, at forsøge at grave lidt mere. Og ellers lade hvile, og håbe at hun ikke fremturer. Men hvis hun gør, tror jeg vi bliver nødt til at få en eller anden neutral trediepart på, som han kan tale med uden loyalitetskonflikter mellem hans forældre..
Og, ja, jeg har hørt hende hvad der er foregået. Og hun siger at hun bare spurgte ham ganske neutralt om nogle ting, "og at hun tror at han slet ikke kan klare nogen form for pres, og det kan godt bekymre hende lidt". Det giver mig kuldegysninger, for jeg genkender det.
Craplort.
* skilt i gåseøjne fordi vi aldrig var lovformeligt gift.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Lær Klokken med Stil!
5 måneder siden
6 kommentarer:
og hvor jeg forstår det.
Ved du hva? Bloggen er din, og derfor er det også tilladt at smide dine frustraioner over eks'en herud. Som jeg læser det, ku indlægget ha været MEGET værre.
Nu vil jeg ik sidde her og spille klog, men jeg synes en tredjepart lyder som en god ide.. Det er SÅ svært at undgå at sætte ungerne i klemme imellem mor og far ellers..
Uanset hvor egocentreret og ufølsom kvindemennesket så er;)
I princippet lyder det jo helt rigtigt med en neutral trediepart. Det kunne måske dog blive et spørgsmål om at finde en som drengen vil lukke op overfor.
Men set her fra lang afstand kunne jeg dog få en tanke om at det måske også ville ramme et behov hos ham at opleve at hans far kan finde ud af at snakke om frustrationerne, på en konstruktiv (ikke-fingerpegende) måde.
Børn har det jo med at lære af hvad "de gamle" gør (mere end hvad de siger), og når konflikterne med hans mor ikke er et "tilladt" emne, er du jo i fuld gang med at lære ham at holde kæft om problemerne - i stedet for at få dem bearbejdet.
Og jeg vil tillade mig at gå ud fra som selvfølgeligt at han allerede kender så meget til frustrationernes grundlag at det ikke vil kunne kaldes "bagtalelse" med ærlig snak.
Kort sagt, har far og søn et fælles problem og behov :-)
Og jo, alt det her er nemmere at sige når jeg ikke selv har noget i klemme. For selvfølgelig er det en pokkers svær situation...
@little miss phoenix
Jo, selvfølgelig kan jeg tillade mig det. Men der er alligevel mange grunde til, at det er et emne jeg foretækker ikke at bruge bloggen til, som regel.
Ikke mindst den risiko der trods alt er for, at hun støder på bloggen engang, og så kan det give alle former for problemer; også selvom jeg har "ret" til det.
Mere vigtigt er dog noget med, hvad jeg har lyst til at fylde på bloggen, og hvilke billeder jeg har lyst til at skrive ned.
@tosommerfugle
Det giver ret god mening det du skriver. Og det er ihvertfald noget jeg vil tage med i overvejelser, når jeg ser hvad fremtiden bringer!
uha.. det er jo sådan noget man får helt ondt i maven af at tænke på.
Jeg var au pair en gang for snart en del år siden, hvor mor og far også var skilt og børnene, især den ældste på 5 havde mange issues. Han gik til psykolog og det var rigtig godt for ham, fordi han der kunne tale om de ting som både mor og far gjorde og sagde.
Her var der virkelig mange ting, men en form for psykologisk spil foregik helt klar mellem mor og far og med børnene som mellemmænd.
Så derfor... jo synes helt klart det kunne være godt for din dreng at have en tredje mand som repræsenterer en sikker holdeplads hvor det er helt ok at tale om alt som man ikke helt kan med mor eller far pga tillid den ene og den anden vej..
Ingen børn burde have svært ved at sove om natten pga mor og far.. Det bliver jeg ked af at høre.
Held og lykke med det!
Tak!
aaah, osse en lorte-situation. Jeg kan godt forstaa at du gerne vil vaere fair og alt det der, og jeg tror osse det ville vaere sundt at han faar en tredie-person som er "neutral" at snakke med. Men det er vel osse ok at vaere frustreret og ikke kun skulle saette neutrale ord paa. Der er jo masser af nuancer mellem f.eks at sige at hun ikke er saa god til at lytte og misforstaar de faa ting hun hoerer, og at bagtale hende ?
Men stort dilemma der. Jeg kan til gengaeld godt forstaa du ikke vil bruge bloggen til at haelde dine ex-tanker ud paa. Held og lykke med det hele. Og godt at *du* kan lytte til din dreng og at han kommer til dig.
Send en kommentar