Leoparddrengens
Public Key

søndag den 20. juni 2010, kl. 22.53

Kendis-love

Noget der virkelig pisser mig af med den peberspray i fredags, var at netop som man stod der og hostede og harkede dukkede en kvindelig TV-personality op, som jeg ellers har et rigtigt godt øje til. Hun bor åbenbart i min nærhed, for jeg ser hende indimellem på indkøb & den slags.

Har da også talt med hende en enkelt gang, og rost hende for det hun laver (for synes reelt hun laver gode ting). Men det kan jo godt være lidt svært at finde grænsen mellem at være groupie-agtig, og reelt interesseret. Eller noget.

Så har da egentligt altid haft en forestilling om at det kunne være interessant, hvis rollerne en dag var byttet om, og hun dukkede op, hvor jeg var Leoparddrengen.

Og så gør hun det sgu - men midt i hosten & harken. Ikke overraskende forsvandt hun videre med det samme.

Skod.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

6 kommentarer:

M sagde ...

Du bli'r da nødt til at afsløre hvem kendissen er? Vi må jo lige få på plads, om du er til Lone Kellerman eller Divya Das...

Leoparddrengen sagde ...

Beklager, der hersker iskretion hos Leoparddrengen!

Men jeg kan godt afsløre at det ikke var Lone Kellermann (hun døde iøvrigt også for nogle år siden). Divya Das har jeg også et godt øje til, men hende var det heller ikke.

Leoparddrengen sagde ...

(Her hersker ikke blot iskretion, men også diskretion, skal jeg måske lige tilføje.)

M sagde ...

BÅDE iskretion- og diskretion? Ah hva', nu prøver du ikke bare at dække over en stavefejl, vel?
Og at Lone Kellerman er død ser jeg da ikke som en grund til ikke at være tiltrukket af hende;o)

Leoparddrengen sagde ...

Muligvis for at dække over en slåfejl, men sågu ikke en stavefejl - jeg kan godt stave til iskretion!

M sagde ...

Tror jeg smutter ned på tanken og køber mig en Ben&Jerrys-iskreation...