Det var jeg til i dag. Og det går jo rigtigt godt fagligt. Og fint socialt. Men ordenen... den kunne være meget bedre.

Jeg må vist se i øjnene, at drengen er en kopi af sin far!

Hvad der glædede mig var, at hans matematiklærer foreslog, at han kunne fungere noget mere som hjælpelærer, med at bruge overskuddet til at hjælpe nogle af de andre i klassen, når de har problemer.

Det synes jeg lyder som rigtig god idé, istedet for bare at lægge flere opgaver på ham - for det vil uden tvivl være meget bedre for hans selvværd, end hvis han bare sidder og løser opgaver for sig selv.

Som jeg gjorde - i min skoletid (eller i hvertfald på min skole), var der sgu ikke noget med at hjælpe hinanden. Eller hvis det var, var det skjult, og handlede om at lade en anden kigge efter - og det var der ikke nogen der blev hverken klogere eller gladere af. (Og nok en af grundende til at det dengang ikke var populært at være god fagligt.)

Så alt i alt meget positivt - selvom jeg altså fandt ud af, at det ikke ganske passede, at de stort set ikke har haft lektier for det seneste halve år...
Ceterum censeo Facebook esse delendam.