En forvaltningsretsekspert udtaler på dr.dk/nyheder, at det næppe er muligt at dømme Bendt Bendtsen for bestikkelse - for så vil det skulle bevises, at han har ydet noget for pengene.

Jeg er tilbøjelig til at give ham ret - faktisk tvivler jeg på det er muligt at bevise, at Bendt Bendtsen nogen sinde har ydet noget som helst.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Og jeg burde måske ikke nævne det - men Ahmetspahic har skrevet en "anmeldelse" af mig.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Din krop, din hud, dækker et ret stort område hvis man breder den ud. Men jeg vil her fokusere på en enkelt af dine mange kvadatcentimetre - på din mave, skråt nedenfor din nagle, lidt over linien der dannes af stedet hvor dit lår går sammen med kroppen?

Med små mikroskopiske hår, og små bittelille porer. Og hvis man rører ved den trækker den sig væk, forskræmt, for kort efter at vende tilbage, søgende efter en ny, forbudt berøring. Med en smag af salt - ikke markant, men distinkt.

Den kvadratcentimeter elsker jeg - som jeg elsker samtlige dine andre.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg bliver ved med at være uhyre ambivalent omkring den serie. Den er lidt mærkelig; igen havde jeg den oplevelse at den første halvdel var røvsyg - men så begyndte den pludselig at gribe og bevæge noget, blot for at blive afløst af totalt tåkrummende scener - som så igen blev afløst af scener som var i skabet.

Så følger stadig med (når jeg kan komme til det) - men kan ikke finde ud af hvor stor del af hjertet der er med.

Og Brenda måtte altså godt se lidt ældre ud - vi ved jo allesammen godt hvor gammel hun er; så ingen grund til at fylde de små rynker om øjnene med mørk øjenskygge. Come on!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

En lille Oplysning til Borgerne om Samfundet: det er jo en almindeligt kendt sandhed, at mænd kigger åbenlyst på kvinder, mens kvinder skjuler det bedre?

BÅÅÅT. Nope. Sandheden er nok snarere at kvinder oftere går lidt mere afslørende klædt, og i øvrigt jo har de her bryster som er svære at komme udenom. Hvor, hvis man ser den almindelige mand, i almindelig påklædning, er der vel ærligt talt ikke så meget at komme efter?

Men jeg lover, at når jeg nu går i byen som Leoparddrengen, eller Zappo eller hvem det nu er - så er der ikke noget som helst skjult over de elevatorblikke jeg bliver "udsat for" - så det er et rent spørgsmål om opportunity og availability.

Det er så noget man skal vænne sig lidt til, indrømmet. Men jeg klager ikke :)

Min favorit oplevelse af den slags hører dog til den skjulte slags; fra sidste forsommer. Det var en periode hvor jeg løb regelmæssigt, og mine balder var i exceptionelt god form - det er virkelig noget hvor det kan mærkes om man løber eller ej. Jeg kom gående af Vesterbrogade, hvor jeg overhalede en rimeligt lækker pige.

Jeg skulle i fakta (den nu hedengangne og lukkede), og da jeg går ind i butikken ser jeg i spejlbilledet hvordan hun stopper op bag mig, og totally checker mig ud.

Det er den slags små ting som virkelig kan varme længe efter :)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg har før været inde på hvordan jeg skriver denne blog; selvom det vist har udviklet sig lidt siden (inklusive skrivestil - men var så også stiv da jeg skrev det indlæg).

Jeg spekulerer jo så lidt på hvorfor. Til at starte med var det noget af et eksperiment. Og så hang det lidt sammen med mine optrædende på dansegulvet, hvor jeg fik så mange af de samme spøgrsmål, at det var meget fedt at kunne stikke en RTFM.

Men efterhånden må jeg jo nok sige det har udviklet sig til noget mere - en form for terapi med nogen ting, måske også en form for konkretisering af tanker, målrettethed? Jeg har aldrig skreveyt dagbog, udover en enkelt side da jeg var 7 år, så det her er på alle måder nyt for mig.

Men jeg tror jeg gradvis er kommet til den konklusion, at det jeg søger er en form for udødelighed - og hvis nok facetter af min personlighed kan blive fanget her, på denne blog, vil man om 100 år kunne genskabe min persona udfra den, og indprogrammere i en AI, som John Keats i Hyperion.

Man kan så undre sig over hvad jeg vil med udødelighed - jeg, som i depressive stunder har brugt mange timer på at forestille mig min egen død, på de mest opfindsomme måder? Men... there you are; der er ikke noget der er ligetil.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ingen tvivl om det har været vidunderligt igen at få danset de sidste dage - der var gået for lang tid, og i øvrigt sket for meget, så hold kæft hvor har jeg savnet det.

Men samtidig er der også kommet et element af pligt over det, som jeg må få tænkt lidt over, for det skal der helst ikke være - det må være lysten der driver værket i den henseende.

Så er det også lidt noget jeg skal vænne mig til, at flere og flere henvender sig ti mig og kender mig fra bloggen, uden først at have set mig danse. Lidt omvendt i det jeg oprindeligt lavede bloggen lidt som en FAQ til alle de spørgsmål jeg fik når jeg dansede - eller noget i den stil. Er ihvertfald lidt svært at finde ud af hvad vej strømmen går i dag.

Men noget jeg nok bliver nødt til at forholde mig til: én fra min ældste søns skole var på Amigo idag; og selvom jeg ikke umiddelbart forestiller mig hun fortæller min søn at jeg er Leoparddrengen, er det klart at det rykker tættere & tættere på.

Og det er jo ikke noget jeg skammer mig over, på den anden side er der grænser for hvor excentrisk man har lyst til at fremstå for sine børn; og et eller andet sted er min frygt måske at han vil hoppe for meget i mine fodspor. Leoparddrengen & leopardkillingen - kan nok være et ømt syn, men han må sgu finde sin egen superhelt at være, engang. Eller et eller andet; ved det ikke helt, må tænke over det.

Og så i øvrigt bedste hilsener til den blog-follower som for første gang kom på det rigtige Amigo i aften, og så Leoparddrengen - jeg håber ikke virkeligheden var for langt fra fantasien. Må sige, jeg følte mig helt som Rorschach da jeg gik hjem idag - i dagslys, og med pletter. Hvis en eller anden havde været dum nok til at komme med en bemærkning var han muligvis faldet i en elevatorskakt - now, who's watching the watchmen?
Ceterum censeo Facebook esse delendam.