Leoparddrengens
Public Key

tirsdag den 15. november 2011, kl. 00.14

Immortals - en anmeldelse

Jeg har gået og glædet mig til filmen Immortals efter jeg først hørte om den. Forgængeren 300 syntes jeg rigtigt godt om, og den er siden vokset i min bevidsthed.

Så da jeg fik mulighed for at komme til forpremiere på Immortals greb jeg naturligvis chancen...

Og jeg forestiller mig at det vil være en film, som deler vandene. For den er godt nok corny og teatralsk. Spørgsmålet er så om man synes den er det på den gode måde.

Heldigvis syntes jeg det... jeg kunne - efter det første kvarters tid at have vaklet - godt om den. Men jeg forstår udmærket hvis ikke alle kan lide den. Bestemt. Det er en krævende film.

Hvor 300s historie var simpel og er denne her noget mere indviklet og til tider uden mening. Det kræves det at man ser bort fra. Og historien er arytmisk, til tider fortalt staccato, og minder på mange måder om gammeldags teater. Og baggrundene, scenografien, er gennemført stiliseret - langt fra på nogen måde at have noget med noget der kunne virke virkeligt at gøre.

Det kan man se som en svaghed eller som del af charmen.

Vælger man at lade sig føre med, får man historien om den unge horeunge, Theseus, som ender med at forsvare hellenerne mod den onde kong Hyperion og minotauren og meget andet - ikke mindst guderne og titanerne som venter i kulissen. (Nogen konkret myte er der dog tale om - så man skal ikke gå ind som oldævlsnørd og regne med legemliggørelsen af de våde drømme.)

Man trakteres med grusomheder og orgier af blod og overskårne lemmer og kroppe, i forskellige former for slow.

Jo, jeg kunne lide den. Men der trækkes i den grad veksler på ens suspension of disbelief. Også lidt for mange til mig. Derfor kommer den ikke op at ringe.

Men den skal have 4 ud af 6 fra mig. Grænsende til de 5. Jeg bliver samtidigt ikke overrasket over hvis nogen vil give den 2.

Skuespilsmæssigt skal Mickey Rourke fremhæves som Hyperion. Og så er det lidt pudsigt med Ulla Essendrop aka Freida Pinto som det jomfruelige orakel, Phaedra.

Jeg ved ikke om den version vi så var med de færdige tekster. Det håber jeg ikke. For det første var de dårligt teknisk udført, fordi de 3D-mæssigt indimellem befandt sig inde i baggrunden. Og hvis der i forvejen er problemer med suspension of disbelief, så hjælper det ikke ligefrem på det! Og for det andet var det indimellem simpelthen forfærdeligt oversat.

Hvis det ikke skulle fremgå, så er filmen ikke for de små. Den er nok mest til at invitere ens med-drengerøve ind til - men jeg mener bestemt ikke det er en kulturelt underlødig film. Der er sikkert bare mange der ikke vil fatte hvor lødig den er!

Den har vist officiel premiere 1. december.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

0 kommentarer: