Sørine Gotfredsen har i dag i Berlingske en kronik som vel nærmest må betegnes som vederstyggelig. Som HverdagsNadia tweetede efter jeg havde retweeted linket: Jeg mangler ord.

Det føler jeg sgu også jeg gør lige nu. Der er egentligt ikke så meget at sige til Sørine Gotfredsen, hun mener vel hvad hun mener - og det må hun jo have lov til. Men hun fremstår godt nok for mig som noget meget uhyggeligt - næsten endnu mere uhyggelig end de zombie-frygtende jeg skrev om den anden dag.

For at opsummere, som jeg forstår hende: Det er ganske latterligt at spørge sig selv hvorfor det norske monster hader [islam], for det had har altid været der og vil altid være der (og det er så i øvrigt begrundelse nok). Han - ABB - gik muligvis en anelse over stregen i sine metoder, men hans rationale for at gøre det var sådan set sundt nok. Og de som virkelig skal føle sig skyldige er folk som Marianne Jelved, Svend Auken og Tøger Seidenfaden som står bag en verdensorden som har presset den pæne unge mand for hårdt.

Og det er sådan set læren man kan drage af hele denne historie, ifølge Sørine Gotfredsen - man skal ikke presse "mennesker" (altså ABB og ligesindede) mere end klogt er. Eller - når man tager overskriften på hendes kronik - Lad os bruge Anders Breivik rigtigt - med i overvejelserne af hvad hun egentligt sige, er det vel noget i retning af Hold kæft, hvis vi bliver presset for meget slår vi jer ihjel?

Og det var så dagens glade kristne budskab om det evige had som overvinder alt. I kan hermed fortsætte jeres daglige dont, som om intet var hændt.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.