Jeg vil allerede godt nu, knap et par måneder inde i året, udnævne Informations Anton Geist og Ulrik Dahlin til favoritter til Cavling-prisen for 2011.
De har egenhændigt grebet fat i skandalen om statsløses manglende tildeling af statsborgerskab - og i ganske lang tid ganske alene (og jeg har da også tidligere skældt ud over andre mediers træghed i sagen) fuldt op på sagen.
Og nu gennem de sidste par uger, hvor sagen endeligt har rullet i alle medier - formår de stadig at være spydspids i at finde nye oplysninger i sagen.
Igår havde de ganske fantasifuldt søgt aktindsigt i Sverige, for nu at finde ud af hvornår Birthe Rønn Hornbech vidste hvad, når nu hun ikke vil sige det til hverken det danske Folketing eller journalister. Og idag sørger de lige for at sætte DFs påstande om uvidenhed i relief.
Med andre ord, selvom det efter lang tid er lykkedes at sætte det store mediemaskineri i gang, lykkes det stadig for de to at være et skridt foran i afdækningen af denne større og større skandale (- som nogen (i al ubeskedenhed) dog opfattede det mulige omfang af relativt tidligt....).
Og det synes jeg sgu er imponerende. Og der er godtnok over 10 måneder til, at næste pris uddeles, men det bliver altså svært at overgå deres præstation i år.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Din Adresse til Sex og Erotik Qloo.dk
4 måneder siden
0 kommentarer:
Send en kommentar