Danske diplomater er kommet i problemer på grund af regeringen og DFs pointsystemer. De har nemlig haft den - uheldige - tendens at gifte sig med udlændinge. Måske ikke så mærkeligt, når nu de sålænge befinder sig i udlandet, at de også møder deres ægtefælle der, men det er jo ikke desto mindrre en uheldig ting at gøre.
Og eftersom de kun er i Danmark i korte perioder, har de ikke rigtigt mulighed for at score point, så deres ægtefælle kan få fast opholdstilladelse. Hvilket så giver problemer, når de endeligt returnerer til Danmark, med deres udanske ægtefælle.
Og det vil de gerne have dispensation fra.
Hvis man er lidt blødsøden, kan man jo godt se deres problem. Men det er jo altså bare tough luck. For hvorfor skal de have en dispensation, som ikke gælder for andre? Hvis det handler om at holde ægtefæller ude, fordi de åbenbart ikke har opfyldt nogle betingelser som regeringen og DF i deres visdom har sat op - så kan jeg ikke se hvorfor det ikke skulle gælde for diplomater - hvis det gælder for FLSmidth eller Mærsk ansatte, eller alle mulige andre som rejser meget ud og omkring.
Sandheden er jo, at det er nogle horrible regler - men hvis man først begynder at dispensere bestemte grupper, så undergraver man principper om lighed for loven. Og det vil jeg såmænd ikke blive overrasket over, hvis regeringen og DF synes er en god idé.
Det der med at undergrave principper har de tidligere vist sig ikke at have så meget imod.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Mit opgør med internettet
3 uger siden
0 kommentarer:
Send en kommentar