Leoparddrengens
Public Key

fredag den 8. maj 2009, kl. 00.05

Dengang vi reddede Kronprinsen

Det har været en nat i starten af 90'erne. Jeg var på Krasnapolsky - som så ofte før; denne aften med min bror.

Kronprinsen stod i baren og snakkede med folk omkring sig - det ar såmænd ikke så usædvanligt i de år. Vi befandt os ude ved bordene. Da jeg opdager en mand der sidder ved siden af os, som har hvad jeg identificerer som en pistol under jakken.

Jeg undgår at gå i panik, og spørger ham om han er fra politiet og bodyguard for Kronprinsen. Det vil han ike svare på, siger noget med "skrid nu bare".

Jeg diskuterer sagen lidt med min bror - der på det tidspunkt studerer jura - og vi bliver enige om, at vi er nødt til at gøre noget. Det er trods alt en situation, der minder om den der udløste første verdenskrig, som potentielt er under opsejling - udover at Kronprinsen er meget fin fyr, og der nødig skulle ske ham noget.

Så vi bliver enige om, at vi er nødt til at lave en civil anholdelse af den potentielle attentatmand, hvilket min bror begynder på, mens jeg bevæger mig ud for at kontakte politiet fra Gammeltorv.

Da min bror begynder at remse op, hvad klokken er, og at manden er anholdt skifter han dog mening, og fisker et politiskilt frem, som han viser os.

Han er synligt meget irriteret, for ikke at sige skide sur - og det forstår jeg ærlig talt ikke. Jeg mener vi gjorde vores borgerpligt, og rent faktisk vel burde have en tapperhedsmedalje. For tænk bare hvor galt det kunne være gået!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

2 kommentarer:

Inanna sagde ...

Håhr totalt med hån for egen sikkerhed! Han ku da i det mindste have givet en drink som tak og lille undskyld.

Uden Relevans sagde ...

Det er et krav for politimænd at de er uden humor.