Da jeg for nogle år siden købte mine første aktier, var det for at se hvordan systemerne fungerede, ikke som reel investering.
Jeg var på det tidspunkt villig til at ofre 100 kr på projektet, og mit valg faldt så på Olicom aktier. Hvilket mest var en joke, for de var et yndet ventureselskab inden for IT, indtil boblen brast i 2000-2001, og rigtig, rigtig, rigtig mange mennesker brændte fingrende på den varme luft de havde investeret i.
Men med en pris pr aktie på kr 3,80 kunne jeg købe 21 aktier, betale kurtage og stadigt blive indenfor mine 100 kr.
Ca ½ år efter jeg havde gjort min investering fandt selskabet ud af at det ikke længere gad (havde mulighed for?) at beskæftige sig med venturebusiness, og ville istedet beskæftige sig med ejendomsinvestering(?!?). Et rigtigt godt tidspunkt, at gå ind i den branche - lige inden boligpriserne ramlede...
Mine 21 aktier svinger nu mellem at være kr 0,04 og kr 0,05 værd pr stk, og er således sammenlagt ca kr 1 værd. Det vil således medføre et tabe at sælge dem, da kurtagen er højere. Men er egentligt også meget glad for stadig at have selskabet i min opmærksomhed, for jeg er sikker på, når den næste store boble opstår, vil de søge ind i den branche med usvigelig sikkerhed, lige inden den brister. Og kan således tjene som en god advarsel.
Check i øvrigt selskabet website - det har nu været under ombygning rigtigt længe; en imponerende portal for et børsnoteret selskab.
[Opdatering 9/6 2010]: Så skete det endelig - Olicoms bestyrelse har idag indgivet konkursbegæring, og har bedt NASDAQ OMX om at suspendere selskabets aktier. Her er Olicoms selskabsmeddelelse (PDF til download) om konkursen.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Din Adresse til Sex og Erotik Qloo.dk
4 måneder siden
6 kommentarer:
Hej .. Olicom er kendt i ejendoms branchen som et "sort får" og de er ramt af en alvorlig likviditets krise , udover de ikke kan udleje deres faldefærdige og overbelånte lejemål .. Der er flere af deres få lejere der kører retsager imod dem og de formår ikke at leve op til deres forpligtigelser . Man gør klogt i at holde sig vær fra deres aktier da de på trods af den lave kurs er endnu mindre værd .
Jeg håber da også min mening om selskabet skinner igennem i det oprindelige indlæg ;)
Hey .. er desværre selv indehaver af en del af Olicom's værdiløse aktier , og har lige opdaget at deres hjemmeside ikke køre mere ? er de gået konkurs !
Nej, de er mig bekendt ikke gået konkurs - og man ville nok kunne se det her.
Og deres website ser ud nøjagtig som da jeg kritiserede det for godt 10 måneder siden. Ligesom kursen stadig ligger deromkring 0,04-0,05.
Men den har såmænd været oppe og ligge i 0,07 på et tidspunkt. (Og jeg vil ikke blive overrasket hvis det engang kommer frem, at der bliver manipuleret kraftigt med den aktie - det ville der kunne være pæne penge i med de ryk den tager, og det ville sandsynligvis foregå ret ubemærket; men jeg skal understrege at jeg ikke har noget belæg for at tro at det rent faktisk foregår.)
Hej, vi er vist alle blevet snydt da vi erhvervede deres aktier , min blev købt da de var i 0,11 kr. pr. aktie .. for så blev det ikke billigere, men ak .. i dag er den i 0,04 kr. pr. aktie og de er lige kommet med deres regnskab som er minus 131 millioner , faktum .. mine 10.000 kr. er tabt .
Jeg tror nu ikke jeg vil sige jeg som sådan føler mig snydt af Olicom; for det først fordi min investering var så beskeden, og jeg sådan set slet ikke betragtede det som en investering. For det andet fordi jeg på forhånd var meget skeptisk i forhold til Olicom.
Men hvis man er gået ind i det med "rigtige" penge, og en tro på at det var et solidt foretagende kan jeg da godt forstå hvis man har en lidt dårlig smag i munden. Men så vil jeg nok også foreslå, at man kigger sig bedre for en anden gang.
Send en kommentar