Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten burberry. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten burberry. Vis alle opslag

mandag den 12. juli 2010

Burberry ny FIFA-sponsor ved VM 2014

5 kommentarer
Knap er VM overstået for denne gang, før FIFA offentliggør hvem der bliver den nye hovedsponsor for VM i Brasillien i 2014: nemlig modehuset Burberry of London.

"Det er vort håb at dette sponsorat kan være med til at tiltrække et større kvindeligt publikum," udtaler FIFA-præsident Sepp Blatter, "i det de jo vil få noget mere at diskutere med deres mand eller kæreste om, end blot hvad off-side betyder, og hvem der har lækre ben."

Også Burberrys CEO Angela Ahrendts er fortrøstningsfuld: "Vi har jo kunnet se hvor stor omtale Adidas har fået på for eksempel deres Jabulani-bold - og vi mener der er et kolossalt uudnyttet potentiale i at forene sportsverdenen med high fashion. Så vi glæder os, og regner med at udvide vores kundegrundlag og markedsandel enormt."

Det er dog ikke bolden Burberry satser på at gøre mest ved, ved det næste VM:

"Vi har allieret os med nogle japanske gartnere," fortæller Angela Ahrendts. "Det er absolutely amazing hvad de folk kan gøre. Og med enkle midler - noget med at tørste græsset på de rigtige tidspunkter - kan de få forskellige farver i græsset, som igen bliver fremhævet når græsset slås korrekt. Så vi kan allerede nu præsentere dette!"

Angela Ahrendts løfter en planche op - som, fortæller hun, viser et luftfoto taget af en hemmelig prototype-fodboldbane i Japan.

"It's going to be absolutely fabulous!" slutter hun.

Den fremviste fodboldbane - med græs i de kendte tern.

[Opdatering:] Det viser sig, at FIFA har indgået flere mode-relaterede sponsoraftaler.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 26. marts 2009

X-files II

Ingen kommentarer
Jeg har - via hemmelige kilder jeg ikke kan røbe - fået adgang til en tophemmelig fil fra flyvevåbnet. Det er klassificeret materiale, så sig det helst ikke til nogen!

Det viser sig, at 5. november 2008 (Guy Fawkes dag) stødte to fragtfly sammen over København - hvordan det nærmere bestemt skete er fortsat uopklaret og et stort mysterium - der er mistanke om at aliens var involveret.

Men endnu mere mærkeligt er det tilfælde som gjorde, at det ene fragtfly var på vej fra London til Moskva, fyldt med Burberry-halstørklæder, til salg dér. Og det andet fly var på vej fra Bahrain til London - ligeledes fyldt med Burberry-halstørklæder, disse usolgte returvarer.

Flyene stødte sammen - og fuldstændigt uforklarligt udlignede de hinanden, med kasser etc; og ingen af de to besætninger har man siden hørt eller set noget til. Det eneste der var tilbage var alle Burberry-halstørklæderne - som stille og roligt svævede ned og spredte sig over hele København.

En meget mystisk og uforklarlig hændelse - men det er altså forklaringen på, at hver anden person du ser i byen i øjeblikket bærer sådan et halstørklæde.

Sandheden er derude!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 5. februar 2009

Et råd mod søvnløshed

Jeg har fundet på et godt trick, hvis jeg ikke kan sove. Jeg tæller alle de Burberry-halstørklæder jeg har set i løbet af dagen; det er så forfærdeligt kedeligt og ensformigt, at jeg falder i søvn allerede før jeg når de første 100.



Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 8. november 2008

Mærkevarer virker åbenbart

Ingen kommentarer
Var på Amigo i nat (surprise), havde som outfit brungule bukser med matchende vest (fra QXL), gråbrun filthat (QXL), lyseblå skjorte (Føtex), samt helt klassisk farvet Burberry slips (QXL).

Alt i alt ganske stilfuldt, hvis jeg selv skal sige det (og der er jo ikke andre til det), og fik da også en del komplimenter for det; men især slipset blev bemærket.

Hvilket et eller andet sted er lidt utroligt, da det vel drejer sig om ca 3 cm synligt stof i den kombi.

Men gider ihvertfald ikke "upgrade" til halstørklæde, af to grunde; hader halstørklæder (og kommer iøvrigt altid til at glemme dem). Og så lader det iøvrigt ogsåå til at gud & hvermand & deres spedalske tanter render rundt med Burberry halstørklæder i øjeblikket.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.