Leoparddrengens
Public Key

lørdag den 5. september 2009

Det vrimler med jomfruer

2 kommentarer

Altså astrologisk set. Jeg synes ufatteligt mange af mine venner har fødselsdag for tiden.

Og jeg kan så ikke helt lade være med at tænke på, hvad der mon foregik til julefrokosterne sidst i 60'erne?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

DF-dag

Ingen kommentarer
Nu kan jeg sgu snart ikke klare mere af det her...

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Næstekærlighed

Ingen kommentarer

3 forbryderiske medlemmer af Folketinget siger de ville skjule irakiske flygtninge, hvis de ringede på deres døre.

Det er jo ikke bare mod loven, som DFs Peter Skaarup heltemodigt udtaler - og han vil heldigvis få justitsminister Robespierre til at kigge nærmere på sagen. Det er også decideret ondt overfor irakerne at skjule dem.

Den rigtige, gode, næstekærlige gerning at gøre, er naturligvis at udlevere sådanne folk til politiet. Så man kan gøre det bedste for de stakkels mennesker, nemlig at sende dem hjem til Irak, hvor de kan hjælpe til med at genopbygge landet. Hvilket selvfølgeligt gøres bedst fra en irakisk fængselscelle.

Det er synd irakerne ikke ved hvad der er bedst for dem -men det er jo nok fordi de bliver forledt af kommunister og andet pak, samt præster som heldigvis nu er sendt på "velfortjent" ferie. Men vi må glæde os over, at vi har mennesker som Peter Skaarup med hjertet på rette sted!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ny superkraft opdaget

1 kommentar

I et billede jeg modtog efter de seneste, er det pludseligt tydeligt at Zappo - sølvdjævlen - kan mere end vi vidste om ham.

Vi vidste jo at han kan give stød, men tilsyneladende består hans krop udelukkende af eletricitet - derfor er den ikke rigtig korporlig, men gennemsigtig.

Det betyder selvfølgelig ikke at følelsen af ham er mindre intens - nogle vil nok sige tværtimod -men det er nok noget man skal vænne sig lidt til.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 4. september 2009

Zappo revealed

6 kommentarer
Når jeg nu ikke kommer i byen i aften, kan jeg jo så tilgengæld præsenterer jer for en lille treat, i form af de billeder jeg fik tilsendt fra sidste lørdag på Amigo. Så nu ved i også hvordan Zappo ser ud.

Det er iøvrigt en meget underholdende serie, fordi manden der trænger sig på på sidste billede, starter ud med at sidde og beskue min røv; men det billede har jeg valgt ikke at tage med, for jeg ville ikke kunne give ham bjælke på uden at ødelægge billedet.

Og bemærk så iøvrigt lampen, som "hopper foran" mig på to af billederne; jeg ved ikke helt hvad der sker, men jeg er jo i bevægelse, så det må være noget med en del af billedet der er taget først (inklusive lampe) og så kommer jeg ind foran bagefter. Det ville virke anderledes på gammeldags analogt kamera, lidt pudsigt.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Robespierre går personligt ind i sagen

Ingen kommentarer
Brian de Robespierre bekendtgør til aften per dekret, at såfremt procesbevillingsnævnet ikke lader knivsagen fra Middelfart komme for Højesteret, vil han personligt gå ind i sagen.

Hvordan han lige præcis har tænkt sig at gøre det, uden at blande den lovgivende, udøvende og dømmende magt sammen i en pærevælling kunne jeg godt lide at vide. Men det er selvfølgeligt ikke et problem for Robespierre.

Jeg håber naturligvis at manden kan slippe for fængselsstraf, men det går ligesom ikke på bekostning af at Brian Mikkelsen tiltager sig diktatoriske beføjelser. Ikke engang hvis det kun er når Folketinget vedtager sindssyge love - for det gør de jo efterhånden hele tiden.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

En times ro

Ingen kommentarer
Den yngste har været syg idag, så jeg har været hjemme med ham. Og han har været skiftevis hyperaktiv og totalt sur og irritabel. Så sådan en dag kan godt trække tænder ud.

Men nu er de bænket med Disney Sjov, fredag aftens frelsende engel til børnefamilier.

Pyha.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 3. september 2009

Fascinerende sindssygt

2 kommentarer

En artikel på nyhederne.tv2.dk fik det til at gå op for mig, at jeg har set adskillige dokumentarfilm om Manson-familien og deres massemord. Men at det aldrig rigtigt var gået op for mig, hvad de havd gang i.

Så det satte jeg mig for at finde ud af, og læste diverse wikipedia artikler - den mest oplysende den om Charles Manson himself.

Og det er et studie i mennesket mærkeligheder. Han er som sådan ikke noget stort mysterium. Sikkert misbrugt, psykopat og psykotisk, og har været institutionaliseret det meste af sit liv, og har så også lige flirtet med Scientology.

Men hvordan han har kunnet få så mange (især kvinder) til at være mere eller mindre fanatiske followers, og har kunnet klemme sig ind hos en af Beach Boys drengene, og bruge 100.000 $ og mere eller mindre overtage hans hus sammen med sit harem og hangarounds?

Hvordan gør man det?

Og hvordan for man overbevist sig selv om (sikkert ikke svært) og andre (det mærkværdige), at Beatles The White Album er en profetisk plade, og ikke mindst nummeret Helter Skelter - som så vidt jeg kan læse handler om en tur i en rutsjebane - handler om det endelige raceopgør mellem sorte og hvide.

Som de hvide vil tabe, og de sorte vinde - men Manson-familien vil - fordi de sorte er så dumme - ved at gemme sig under den apokalyptiske kamp, komme ud og dominere de sorte som the übermensch.
Og fordi det altså går for langsomt med dette Ragnarok i at starte, finder Manson altså ud af, at der må sættes lidt kunstigt skub på. Derfor mordene, som skal udføres så man tror det er sortes værk, hvilket altså skulle gøre de hvide så sure, at de begynder at slagte løs & vice versa.

Meget uhyggelig tænkning, men det mest uhyggelige er altså for mig at det er muligt at få andre (i stort tal!) med på sine syge, paranoide, psykotiske fantasier i det omfang.

Manson endte selv med at skære swastikaer i panden på sig. Og det er vel også den nærmeste parallel - til en anden der i endnu større omfang kunne føre sine syge, paranoide, psykotiske fanatsier på et endnu større antal.

Men på en eller anden måde er Hitler/Tyskland historien lettere at sætte sig ind i - det var trods alt et endnu større kollektiv, det var hele normaliteten der blev flyttet. Men hvordan fanden den Manson-familie kunne køre løs - det forstår jeg forhåbentlig aldrig.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.