Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten stjerner. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten stjerner. Vis alle opslag

torsdag den 5. august 2010

Google: Hvad betyder Stjernevisning

Ingen kommentarer
Det er lidt et gæt fra min side, men efter hvad spørgeren siden er gået ind på, tror jeg det handler om det relativt nye Google Værktøj, Stjernevisning. Jeg har før skrevet om nogle af de nye søge-muligheder, men altså Stjernevisning - den fattede jeg heller ikke lige umiddelbart.

Stjernevisningssøgning på Folketinget
Den er også svær at få oplysning om - men det hjalp meget for mig, da jeg fandt ud af at den engelske term er Wonder Wheel. Stjernevisning er et rigtigt dårligt ordvalg, fordi man så tror det har noget at gøre med de stjerner man kan give sites i søgeresultater (så de fremhæves ved senere søgninger der inkluderer dem.)

Men som jeg har konstateret Stjernevisningen fungerer, er det en form for associations række, med det oprindelige søgeord i midten, og andre søgeord som google over tid har set relaterer sig til det søgeord arrangeret rundtom - i en form for stjerne, deraf ved det danske navn.

Så reelt set er det vist en form for forslag til andre søgninger - som så kan bringe dig til atter andre, og forhåbentligt kommer du nærmere dit mål. Men jeg fandt denne video, da jeg nu fandt ud af at det hed Wonder Wheel - hvor Google selv forklarer hvad det handler om. Måske det gør os klogere? (Man kan iøvrigt finde lignende forklaringsvideoer fra Google her.)


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 28. august 2009

Fint nok, men sluk også gadelyset!

Ingen kommentarer

Der bliver lagt op til at slukke lyset en time den 16. december under klimatopmødet. Og det er da fint nok, men buldermørkt bliver det jo altså ikke - sålænge alle gader stadig er oplyst.

Jeg har siden jeg oplevede en black-out - jeg tror det var i starten af '80erne - som skete mens det var mørkt, og varede ret længe - ønsket at vi årligt kunne have sådan en time - hvor alt var mørkt.

For man oplever byen på en helt, helt anden måde. Og næsten vigtigst: man kan pludselig se stjernerne for alvor. Ikke de der 50 vi måske kan se på en god aften i byen, i Karlsvognen, Orion og Cassiopeia. Men de tusinder og atter tusinder vi går glip af til daglig.

Det kræver jo så, man er heldig med vejret; og det er jo endnu sværere at regne med på den årstid.

Men altså: det ville være fedt. Men desværre nok utopisk, for det går jo ikke an af hensyn til trafiksikkerheden. (Så kunne man jo bede om, at folk lod deres rådne bil blive hjemme, men det er jo for meget forlangt.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.