Så må det også være på sin plads at rose, når der sker noget godt - som jeg er ret overbevist om der nu er sket.
Problemet med overgangen er, at det ligger et sted med forfærdeligt udsyn for både bilister og gående, på grund af det knæk der er på vejen oppe fra hvor den mødes med Åboulevarden.
Det var til at håndtere før i tiden, hvor overgangen lå længst mod Åboulevarden, og næsten i knækket - da var det i det mindste tydeligt for bilister at de ikke havde udsyn, og fodgængere kunne - hvis de kendte stedet - brugt butiksruder på modsatte side som spejle. Behageligt var det dog ikke.
Så ændrede billedet sig - der kom metro, og med den en overgang mere på den anden side, ved nedgangen til stationen. Hermed kom der meget mere trafik over vejen, som udover metroen ligger som centralt skifte til bus hvis man skal i retning mod Bellahøj.
Det store problem her - udover at overgangen kunne komme mere overraskende for uopmærksomme bilister, som ikke kender stedet - var at hvis bus eller stor bil holdt for fodgængere i banen ind mod cykelsti og hellen til busstoppestedet, så kunne bilister i den anden bane ikke se dem - på noget tidspunkt stort set.
Det burde måske ikke kræve meget for en bilist at tænke over, at bussen/varevognen ikke holdt der for sjov, men jeg har altså mange gange set fodgængere måtte springe tilbage for livet, når de troede de gik sikkert frem, men biler er drønet igennem.
 |
| Overgangen nu - med kun én vejbane |
Og det gik da også tragisk, tragisk galt for nogle år siden. En ulykke som henledte opmærksomhed på stedet - men der skete ikke rigtigt noget, tilsyneladende. Jo nogle ting blev flyttet nogle meter, og den ene overgang blev fjernet. Men de basale problemer ændredes der ikke på, og jeg så stadig folk springe for livet.
Indtil nu - for her i december er den ene vejbane blevet inddraget ved overgangen, så der nu kun er en vejbane i hver retning, uden mulighed for overhaling.
Og det ser for mig ud til at være den helt rette løsning - som burde sikre mod alt på nær joyriding vanvidsbilister, som der alligevel ikke kan gøres noget ved.
Det glæder mig - og det vil jeg godt takke for.
Kudos & tak!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
