Da jeg i aftes lige tjekkede nyheder, opdagede jeg at jeg havde misset en what-the-fuck-begivenhed fra dagens løb.

En domsmand i Se & Hør-sagen, Sahar Aslani, havde fundet det smart at udtale sig om, hvilke tanker hun havde gjort sig i forbindelse med voteringen — og ting der var lagt til grund. Blandt andet at den ene tiltalte havde fået elektrochok på grund af depression.

Spoileralert: det er ikke smart. Det er faktisk i højeste grad mangel på dømmekraft. Lidt uheldigt karaktertræk for en domsmand.

Forsvarere taler allerede om mistrial. Der har jeg lidt svært ved at se den havne, på den anden side kan jeg også godt se problemer i forbindelse med en anke.

Det er fucked up. Men hvad der er endnu mere fucked up er hendes forklaring på hvor professionel hun er som domsmand:

Hun slår samtidig fast, at hun som gæst i radioprogrammet forinden havde sikret sig, at hun ikke gjorde noget forkert ved at få programmets vært til at undersøge, om der kunne være problemer.

Det fik hun at vide, at der ikke var.

Okay, som sagt, mangel på dømmekraft… Men det stopper ikke der. For hvem er det lige værten i programmet på Radio24syv var? Ingen ringere end Ditte-fucking-Okman. Mest af alt kendt for som Venstre-medarbejder ikke at kunne holde igen med sin hælden spande lort over medarbejdere i Folketinget.

Fra TV3 programmet Hjemme Hos, hvor Ditte Okman og Henrik Quortrup også har slået dres folder efter Se & Hør -sagens start.

Men før det protegé på Se & Hør under den topanklagede (og iøvrigt også tidligere Venstre-medarbejder) Henrik Qvortrup.

Hun er jo også den helt rigtige at spørge om det. God dømmekraft, dér. Til et program under overskriften Gæst i studiet er Domsmanden — som hader sladderblade.

Ditte Okman har selv udtalt sig om Se & Hør-sagen i Berlingske:

»Jeg tror sådan set, det er rigtigt nok, at man i branchen forsøger at være lidt mere bløde i kanten, end man var for tre år siden, men jeg synes nu ikke, det er en ubetinget positiv udvikling,« siger Ditte Okman.

»I dag er sladderbladene blevet lidt for tandløse til min smag. Det pæne ugeblad er bare ikke lige så interessant som det frække. Så kan jeg jo ligeså godt spare de 30 kroner om ugen og gå på de sociale medier for at se, hvad de kendte skriver af pæne ting om sig selv,« lyder det fra Radio24syvs ukronede sladderdronning.

Nå, men det kan man jo så alt sammen tænke sit om.

Læg så dertil disse observationer fra Christoffer Guldbrandsen (de er fra Facebook, så intet link):

Man kan let blive lidt småkonspiratorisk. Det er der nok ingen grund til — der er i det store hele nok mest af alt bare tale om skorpioner.

Men fuck da for en dømmekraft.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Søren Gade har - som en anden farao - valgt at udødeliggøre sig selv, ved at bede en dokumentarist forevige sine sidste døgn på ministertaburetten.

Det kan man jo mene om hvad man vil. Og undre sig lidt over hvad det egentlig skal gøre godt for. Men fint nok.

Det der virkelig undrer mig er valget af instuktør til filmen, en vis Kasper Torsting. Han er vist ikke særlig kendt inden for politik-området, er ifølge en Google-søgning mest kendt for sin film om Jon fra Popstars?!

Hvorfor nu det, når vi har en anerkendt dokumentarist i Christoffer Guldbrandsen, som før har skabt interessante film om livet bag facaden hos politikerne, for eksempel dokumentaren om Ny Alliances valgkamp (Dagbog fra Midten) og om Mogens Lykketofts ditto (Lykketoft Finale).

Se, det forstår jeg ikke helt....?
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jacob Winther har nu bedt politiet om at rejse injuriesag mod Christoffer Guldbrandtsen.

Det kan man bare ikke. Fra Wikipedia: Som noget specielt er injurier undergivet privat påtale. Det betyder, at den krænkede ikke kan indgive politianmeldelse, men selv (ofte gennem advokat) skal rejse sag.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Nu har Forsvarsministeriet - ved et uheld, går jeg ud fra? - fundet et notat, som viser at de var advaret om, at det kunne medføre brud på diverse konventioner at udlevere afghanske krigsfanger til amerikanerne i 2002.

Hvad Forsvaret hidtil har benægtet de på nogen måde var bekendt med (selvom enhver der læste andre aviser end Jyllands-Posten på det tidspunkt må have været klar over det), og de har gjort deres til at latterliggøre den dokumentarist, Christoffer Guldbrandsen, som i Den Hemmelige Krig kom med påstandende om udlevering of efterfølgende mishandling.

Men får dette notat nogen betydning? Næppe - DF er der jo stadig. Men først og fremmest ved alle, og har jo sådan set hele tiden vidst det, at regeringen er fuld af løgn. Kedeligt at så mange åbenbart synes det er ok, men sådan er situationen altså.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.