Leoparddrengen bryder sig ikke om ham her!

Der er en film om Facebooks stiftelse og stiftere på vej - The Social Network - som M gjorde mig opmærksom på i går, det var første gang jeg hørte om det. I den anledning har Politiken.dk idag en artikel om manden bag, Mark Zuckerberg.

Og det er skræmmende læsning for en erklæret facebook-hader som mig. Ikke så meget fordi han behandlede de egentlige opfindere af det der blev til facebook som et svin. Hvilket han tilsyneladende mere eller mindre indrømmer, men ikke synes det er rimeligt at han bliver dømt på hvordan han opførte sig dengang, nu - for i dag er han et nyt og bedre menneske. Det er faktisk ikke skræmmende, det er sjovt - for hvis man ikke skulle dømme folk på hvad de gjorde engang, hvordan skal man så dømme dem? Folk er næsten altid nye og bedre mennesker, når de anklages for noget.

Nej, det virkeligt skræmmende er de to sidste afsnit i artiklen. Om Zuckerbergs vision:

Hans ultimative mål er at skabe – og dominere – et anderledes internet. Som han ser det, kan Google og andre søgemaskiner være nok så gode til at søge på nettet, men »de vigtigste informationer om det, vi går op i, er inde i vores eget hoved.

Så det kan de ikke søge i«, siger han og forklarer, at han med tiden håber, at Facebook udvikler sig til en slags underliggende lag på internettet, som hele tiden vil være der og vejlede én via det, ens venner synes om eller anbefaler.

Jeg ved ikke, om det bare er min grundliggende ikke særligt sociale bevidsthed, der har svært ved at kapere det - men for mig lyder det som noget af et dystopisk mareridt. I forvejen føler jeg, at folk er alt for bundet i forhold til hvad de tør sige og gøre og prøve, fordi skal indpasse sig i hvad de tror deres sociale omgangskreds, mener.

Og hvis denne sociale omgangskreds skal til at være et underliggende lag på nettet, som hele tiden vil være der og vejlede en... så står jeg af. Jeg står rigtigt meget af. Og vil fucking prøve at gøre mit til, at det ikke sker.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Der var premiere på TV2s nye kokke-reality ting, Helvedes Køkken, her til aften.

Og det skal jeg såmænd nok blive bidt af. Jeg kan vist meget godt lide de der koleriske kokke, har også meget godt kunnet lide Gordon Ramsays restaurantfrustrationer.

Jeg er så ret meget en novice i forhold til de der stemme-hjem programmer; altså ikke helt, jeg har da set et par afsnit af Big Brother da det startede, og vist også et afsnit af Robinson eller to. Og det er såmænd ikke fordi jeg skal spille hellig, men jeg har bare ofte ikke haft adgang til de kanaler det blev sendt på (fordi jeg har fravalgt dem på et overordnet plan).

Men sidste forår blev jeg jo ret bidt af Min Italienske Drøm - det var så også reality & hjemsendelses TV med et intelligent tvist.

Men altså: jeg tror som sagt nok jeg skal blive hooked på det her. For der er lagt op til at de kan blive rigtig hårde ved hinanden - og hvis der kommer en decideret ond stemning, og adrenalinen kommer op og pumpe, skal det nok blive sjovt.

Jeg synes så det er lidt synd de kører drengene mod pigerne, men mon ikke også der bliver blandet rundt på det henad vejen? Og så synes jeg altså ham overchef-kokken, Wassim Hallal, er en anelse svær at tage alvorligt, med en ret høj stemme og århusiansk dialekt. Ikke helt så galt som det ville være i falset på fynsk, men derhenad. Og eftersom der er lagt op til han i den grad skal frygtes, gør det det lidt svært.

Men hvad - det skal nok gå.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.