Leoparddrengens
Public Key

søndag den 21. december 2014, kl. 01.12

Lidt seriejuleunderholdninganbefalinger

Her i juledagene kan man jo godt trænge til at komme lidt væk i tid & rum, og det skulle de to serier jeg her anbefaler nok kunne hjælpe til. Begge er ganske nye — og jeg har selv hygget mig gevaldigt med dem den seneste uges tid.

Marco Polo — Netflix Exclusive
Jeg skal være ærlig; det er meget begrænset hvor meget jeg kender til Marco Polo, udover hvad jeg lærte i skolen og det er ikke ret meget; og så fandt jeg ud af i Venedig at de er helt vilde med ham.

Det endte jeg så også med at blive, eller ihvertfald med serien om ham (og en masse andet). Omend jeg syntes første afsnit startede lidt trægt, så sluttede det smukt og fik mig til at tænke på Frankie Goes to Hollywoods Welcome to the Pleasuredome. Og siden var jeg solgt.

Hvis man husker firser-storserien Shogun er der mange lighedspunkter (omend man ikke lærer så meget kinesisk/mongolsk som man lærte japansk i Shogun).

Historien er kortfattet at Marco er på handelsrejse med sin far og onkel, hvor de falder i unåde hos Kublai Khan; for at formilde khanen efterlades Marco i hans varetægt, og Kublai lærer hurtigt at sætte pris på Marcos måde at se tingene på udefra og ligefremt. Desuden har han problemer med sin søn og Marco har problemer med sin far, så de får er relativt nært forhold.

Men det er en meget fremmed, multikulturel verden Marco er havnet i, han må lære at agere i disse nye kulturer, og navigere blandt hoffets intriger og klare sig i de væbnede konflikter med resterne af Song-dynastiet, hvis knælerfascinerede kansler ikke vil bøje sig for den mægtige khan.

Heldigvis trænes Marco af en blind shaolin-munk, og får venner, veninder og fjender. Det er altsammen ret fedt, ligesom det heller ikke skader, at vi får indblik i harems opbygninger og konkubiners mange funktioner.

Det kunne muligvis lyde som et værre rod sammen, men det fungerer forrygende. Jeg så seriens 10 afsnit på 3-4 dage, og jeg glæder mig vildt til næste sæson. En af de absolut bedste serier  — hvis ikke den bedste — endnu, efter min mening.

Ascension - mini-serie på HBO Nordic
Ascension er kun i 3 afsnit på ialt godt 4 timer; oprindeligt var den vist sat til at være i 6 afsnit der skulle køre ugentligt, men den endte altså i 3, som blev fyret af i USA fra den 15.-17. december.

Her skal vi en anden vej end Marco Polo — en helt anden vej. Præmissen er, at der under Kennedy, i al hemmelighed, blev sendt et interstellart koloniskib afsted fra jorden, mod Proxima Kentauri; det er nu, 51 år efter, nået ca halvvejs, og er således omkring sit point-of-no-return, da der begynder at ske sære ting om bord. Der lægges ud med at en ung kvinde findes død på deres kunstige strand/pool.

Samtidigt følger man den hemmelige mission control på jorden — og man forstår efterhånden at missionen har flere lag.

Det er en fascinerende og tankevækkende historie, som jeg på ingen måde vil spoile, så vil derfor ikke fortælle mere om den. Men en stor del af fascinationen er tanken om de her 600 mennesker, som i mere end én generation har lavet i dette fartøj og skal have det til at fungere socialt. Her giver den lidt mindelser om Battlestar Galactica — en tanke der understreges af, at No 6 derfra, Tricia Helfer, har en bærende rolle i Ascension.

Pudsigt er det også med springet mellem skibet og jorden, der føles som et spring i tid, da de på skibet stadig med 60'er tøj og teknologi.

Manuskriptet er ikke uden ting man må undre sig over — de ændrer sig dog undervejs, eller ihvertfald måden man må undre sig. Men i det store hele fungerer det fremragende, og det sidste afsnit var ganske forrygende.

Så der er ihvertfald lidt tip givet videre. Er din smag i retning af min er begge sikre valg til julen. (Og skal jeg pege på en kryptisk rød tråd imellem serierne, må det blive noget med Hassan-i-Sabbah og noget han holdt af at sige i Alamut, men længere vil jeg ikke gå.) 

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

0 kommentarer: