(Ja, for min skyld måtte det gerne være et bilstop - en af mine ynglingsgraffitier ca 1980 lød: "Lortene ind i hundene. Hundene ind i bilerne. Bilerne ud af byen." Det har siden da hjulpet på lorteproblemet, men bilproblemet er forværret.)
At FDM er imod en Betalingsring er sådan set klart nok, de vil jo per definition gerne have så mange biler på vejene som muligt. Faktisk er de nok først rigtigt tilfredse, når der er motorveje mellem samtlige byer i landet, som er fuldstændigt tilstoppede af biler.
Mere forundret blev jeg af logikken i en leder i Berlingske, som argumenterede for at mere mobilitet per definition var forudsætning for flere arbejdspladser. Hvis man tog konsekvensen af logikken i den leder, burde der rent faktisk komme flere arbejdspladser hvis man sendte folk ud på en 100 km omvej på vej på arbejde.
Og lederen sprang selvfølgeligt det faktum over, at flere biler på vejene i samme tidsrum ikke giver øget mobilitet, kun øget kødannelse og dermed ventetid. (Og forurening, kan man sparke ind.)
Anyway, det var bare generelle betragtninger om modstanden mod Betalingsring.
Forestiller mig at Better Place - placeret lige udenfor Betalingsring - vil synes godt om mit forslag. Og det skal de ha' lov til. |
Det vil for mig at se være en stor drivfaktor i form af at få folk til at skifte til el-biler, også for de som ikke har tænkt sig at skifte foreløbig, fordi de har betalt benzin-registreringsafgift. Og det vil især være incitament for pendlerne i Københavns forstæder, som netop vil kunne køre frem og tilbage på en batterioptankning.
Det er jo ikke fordi elbiler er løsningen på alt. Men de forurener ihvertfald ikke hvor de kører, så for københavnerne som bor langs Åboulevarden eller en af Søgaderne vil det være en overordentlig god ting - både hvad angår partikel- og støjforurening.
Klimamæssigt åbner elbiler på sigt op for at være væsentligt bedre end benzin/dieselbiler, under alle omstændigheder er det en fordel at energiproduktionen kan lægges centralt og ikke i den enkelte motor, så de mest effektive metoder kan bruges. Og efterhånden som elproduktion bliver mindre kulbaseret og renere og renere, CO2-mæssigt.
Med andre ord - når der nu kommer sådan en adfærdsregulerende tingest rundt om København, kan den ligesågodt fungere i flere dimensioner. Jeg mener dog det er vigtigt at elbilerne får en rabat på afgiften, ikke fritagelse, så den kan reguleres hen ad vejen. Hovedsigtet er stadig at der er tale om en trængselsafgift, så i takt med at elbilerne kommer til at fylde mere og mere, bør de også betale mere og mere.
Men som katalysator til at få flyttet flere over i elbiler omkring byerne? - synes jeg da det er oplagt!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
4 kommentarer:
Problemet er jo blandt andet at de fleste tilskud til offentlig trafik er fjernet.
Lad pengene fra ringen gå til offentlig trafik, så vi kan sætte priserne ned.
så må man justere hen ad vejen.
Det er vist også planen, at de skal gå til den offentlige trafik.
Men det ændrer ikke på, at jeg ville synes det var smart, hvis elbilerne fik en fordel ved porten til København. Og helst med det samme, for det er der effekten vil være der.
De snakker om 40% nedslag på månedskort. Jeg håber (egoistisk) det kommer til at gælde hele landet.
Hvis køerne bliver kortere kommer bussen også hurtigere frem.
Betalingsringen i Sverige fik så mange hug lige indtil den trådte i kraft, nu er folk glade for den. Det samme gælder trængselsbetalingen i London (10 pund for en tur i myldretiden godt 80 kr). Folk er glade.
I Stokholm var der en fritagelse for hybridbiler som nu bliver udfaset, for at gøre ringen mere effektiv.
Men en overgangs nedsættelse af afgiften for forureningslette biler, der kunne skubbe på en omlægning fra benzin/diesel til el/brint lyder godt i mine ører.
Så længe vi husker at omlægge el produktionen fra kul til biogas, sol og vind.
Nu bor jeg selv i Århus, så ringen omkring København har ikke direkte indflydelse på mig, men rygterne svirrer om noget tilsvarende i Århus. Jeg mener personligt, at offentlig transport er en rigtig, rigtig god ting - forudsat at den fungerer og er til at komme i nærheden af for penge. Spørgsmålet er bare, om det er tilfældet nu? I Århus er det i hvert fald forholdsvist dyrt at køre i bus, og togene ind til byen er ikke meget bedre. Desuden er der for få afgange generelt til, at jeg synes det rigtig glider - og samtidig kan man rent faktisk risikere ikke at komme med bussen i myldretiden, fordi den er fuld. Den slags ting vil jeg foretrække, at der kommer styr, inden man begynder at oprette betalingsringe. I øvrigt er miljøargumenterne jo nærmest axiomatiske, så dem vil jeg ikke kommentere på ... god blog i øvrigt :)
Send en kommentar