Jeg har vist før nævnt at jeg holder meget af The Cars. Så da jeg var ude og gå tidligere fyldtes jeg af sol-energi på denne første rigtige forårsdag - som passende kom dagen efter forårsjævndøgn - og småsang Forår, forår, forår for mig selv. Og først efter lidt tid kunne jeg huske hvad sangen hed, som det stammer fra - hvor de godt nok synger Summer, summer, summer - og der er vi vist ikke helt endnu. Men følelsen er god nok.
Og det var så i det hele taget fint - for det gjorde at jeg fandt denne video til Magic fra Heartbeat City-pladen. Og den har jeg aldrig set før.
Min gåtur endte så op med at blive lidt lang, på grund af beskeder og gøremål der kom indover - jeg tror jeg har gået 20 km i dag, de 16 mere eller mindre ud i et. Men det er en anden historie.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Mit opgør med internettet
4 dage siden
1 kommentarer:
Firser-Fedt !
Send en kommentar