Leoparddrengens
Public Key

torsdag den 12. marts 2009, kl. 21.02

"Min Italienske Drøm"


[Opdatering]:
Lige en servicemeddelelse - jeg kan se på de søgeord der fører folk hertil, at en del kommer her og leder efter video af programmet. Det finder man ikke her, men man kan se tidligere afsnit på programmets side hos DR.
[/Opdatering]

Havde ikke troet jeg skulle komme til at anbefale sådan et I-får-et-hus-sæt-det-i-stand-og-vinderen-får-lov-at-beholde-det program.

Men det kommer jeg altså ikke desto mindre til, for det er ret underholdende. "Forhistorien" er at 4 par, af forskellig alder og baggrund, er udvalgt til at prøve at restaurere et mindre gæstgiveri i en lille by i Italien; de bliver så bedømt på områder som håndværk, sprog & madlavning - samt, vigtigst (og ukendt af deltagerne), det indtryk de gør på lokalbefolkningen generelt. Vinderen i sidste ende får så lov at drive gæstgiveriet videre.

Og det ville jeg jo ikke synes var spor sjovt normalt - men de her billeder af en gruppe mere eller mindre bøvede normaldanskere - et par af dem kunne sagtens fungere som biroller i Klovn - som skal prøve at fungere i et italiensk lokalsamfund, uden at have styr på sprog eller kultur... det er simpelthen morsomt, og godt stille og roligt tv.

Og så kan jeg godt lide værtinden, Eva Ravnbøl, som selvfølgelig har styr på det italienske, men også formår at holde programmet på et jordnært plan, hvor jeg ellers synes den slags har en tendens til at kunne blive meget hysterisk.

Kan ses på DR1 torsdage kl 20-21.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

0 kommentarer: