Tja, ser jeg nok ikke så androgyn ud, som jeg tidligere har gjort - men et liv, der ihvertfald i mine formative børne-, teenage- og ungdomsår, bar præg af at folk opfattede mig som lidt af hvert, har sat sine spor.
Og jeg legede da også en del med det - som da jeg konstant gik med neglelak i en periode (som regel 2 farver, vekslende skiftevis), det gav nogle skæve blikke eftersom jeg også arbejdede som vikar i en børnehave på det tidspunkt - nogle forældre var vist lidt bange for hvad jeg var for en, og om det kunne smitte.
Jeg gik så også med make-up, når jeg gik i byen; det er næsten ikke værd at nævne, for det var der en del (altså mænd), der gjorde dengang, men de fleste begrænsede sig til en sort eye-liner, hvor jeg vil sige jeg udnyttede det meste af paletten.
Jeg har jo så også indimellem spekuleret over hvorfor - når jeg nu ikke er bøsse, hvorfor så? Er jeg i virkeligheden en lesbisk, fanget i en mandekrop? Men, nej, den går heller ikke, for jeg nærer ikke noget ønske om at være kvinde - ikke at jeg som sådan ville have noget imod det, men har det fint nok som mand. Transvestit er jeg heller ikke, for det første klæder jeg mig ikke som kvinde, prøver ikke at føle mig som kvinde og der er iøvrigt heller ikke noget lyst-element i det.
Så jeg tror egentlig bare det handler om, at jeg ikke synes ét køn skal have monopol på diverse virkemidler med videre - hvilket i øvrigt ikke kun gælder make-up, etc; og så kan jeg jo nok heller ikke løbe fra at jeg har et eller andet exhibitionistisk gen, når det kommer til byture.
(Hvilket så også har givet mig en del problemer, når jeg har prøvet at gå i byen uden for København - jeg tror Kolding er det eneste sted, hvor jeg ikke har haft problemer.)
Men en form for makeup har jeg aldrig brudt mig om - læbestift; fordi det går ind og giver smag på alting, og iøvrigt smitter. Men kom til at tænke på, at det måske kunne være en ganske interessant effekt med en sølv-farvet, i kombination med Zappo - så nu går jeg og er lidt vægelsindet. Men det må jo vise sig hvad jeg når frem til.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Mit opgør med internettet
3 uger siden
2 kommentarer:
Du er vel bare en leopard, fanget i en drengs krop ;)
Make up eller ej.
Nåja, det er jo det jeg er :)
Send en kommentar