Det var naturligvis gode nyheder at Phatteera fik udsættelse på sin udvisning - foreløbigt ihvertfald ingen tvivl om det. Det kan jo synes som en form for imødekommelse af mine ønsker i mit brev fra den anden dag. (Altså, ikke fordi jeg sådan set har nogen illusioner om at det skulle have flyttet ret meget, men mange bække små...)

Jeg var ellers tidligere blevet noget trist over en artikel i Berlingske, hvor Justitsministeren gav udtryk for, at han ikke havde mulighed for at stoppe udvisningerne - at sætte dem i bero. At han - som loven var udformet - var tvunget til at lade slaget gå sin gang.

Der var generel uenighed blandt eksperter om det nu var rigtigt eller forkert. Det er jeg overrasket over - jeg synes jeg har set talrige eksempler på, at noget kan sættes i bero, hvis der udtrykkes tvivl om holdbarheden i juraen der ligger bag praksis. Og jeg har stadig nogen tvivl om, der ikke her er tale om embedsmænd der ikke har lyst til at tabe ansigt, og en ny minister som lader sig trække rundt (Og et eller andet sted kan man vel godt forstå hvis embedsmænd i justitsministeriet stejler over hvis noget skal nedprioriteres - også selvom det måtte være til gavn for de involverede...)*.

Men hvis uafhængige eksperter er i tvivl - så må jeg vel også komme i tvivl - jeg er trods alt kun lægleopard. Jeg tænkte, at det måtte have at gøre med, at der var tale om en form for lovgivning, der gav så lidt råderum, at alt var fastlåst på forhånd. Jeg forstod det nu stadig ikke. Men - jo det var nedslående.

Dog hæftede jeg mig ved ordene i artiklen: "men sandsynligvis har myndighederne ikke tænkt sig at komme og hente hende med tvang".

Okay, tænkte jeg. Det kan jo også være en måde at sætte tingene uofficielt i bero. Dog er der naturligvis det problem ved den løsning, at man vel ikke kan afvise, at det kan komme ens sag på tværs, hvis man søger ophold senere, når lovgivningen er ændret, men det viser sig at man så har opholdt sig ulovligt i landet.

Det ville jeg dog tro en ny lovgivning ville tage højde for. Så det gjorde mig egentlig fortrøstningsfuld, på trods af at der ikke officielt ville blive sat noget i bero.

Nu kom der så senere den melding, at Phatteera ihvertfald har fået 4 uger mere før hun skal udvises.

Men: det er på baggrund af en klage over sagsforløbet, som skal behandles i Justitsministeriet.

Og det er i sig selv fint nok. Men det er ikke nogen principiel beslutning om at alle sager af den type skal sættes i bero - så om en uge er der måske en ny sag. Måske endda en sag, som ikke får nogens bevågenhed. Og hvor en lille pige eller dreng lige så stille bliver skippet hjem.

Så nyheden i dag er glædelig - og jeg vil gerne sige tak til Morten Bødskov for ihvertfald at beslutte at klagen skal behandles først. Men nogen sejr er det altså ikke.

Jeg er dog optimist - jeg tror der er tale om generel juridisk forsøg på ikke at tabe ansigt, hvor de implicerede myndigheder vil undgå at indrømme at der har fundet mulig konventionsstridig praksis sted, men ikke i sig selv er ude på at smide nogen ud. Så den bedste måde er nok at være stille & rolig & pragmatisk omkring det hele.

Jeg synes dog Johanne Schmidt-Nielsen siger det fremragende i TV2s indslag i aftes: Hvis man vurderer at en lovgivning bliver administreret forkert, hvis man vurderer at den faktisk er i strid med Børnekonventionen, hvis man vurderer at der foregår noget urimeligt, så er man sådan set forpligtiget til som minister at sætte det i bero, og sørge for at der kommer en ny lovgivning. Det er jo præcis det jeg også synes. Men stille og roligt - så længe vi er årvågne.

*Justitsministeriet har altid været kendt for, at det har været embedsmændene som styrede. Bortset fra Ninn-Hansen der kørte det som sin egen butik, og Erling Olsen som fandt en sjælden balance - måske fordi tamilsagen lå så tæt på.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.