@mebrjo Nej, kun dine. Med punktum fungerer det som et helt normalt tweet. Det er uden '.' det bliver indsnævret, af twitter! @linehnielsen
— Leoparddrengen (@Leoparddrengen) December 30, 2011
Og da det har med tegnsætning at gøre, er det ret svært at google - det ved jeg også, for prøvede det selv dengang jeg selv først stødte på det.
Så nu prøver jeg altså at gøre et forsøg her.
Hele grunden til punktummet ligger i den måde Twitter behandler samtaler på - én ting ikke så mange er klar over, og hovedårsagen til forvirringen. (Endnu mere forvirrende er det måske, at det ikke altid har været sådan, såvidt jeg har forstået blev den gældende praksis indført for ca 1½ år siden.)
Når Twitter ser hvad den mener er en samtale, begrænser den synligheden af tweetet - hvor mange der ser tweetet i deres timeline.
Et normalt tweet ses af alle som følger én. Naturligt nok. Men hvis @BrugerA for eksempel tweeter til @BrugerB: @BrugerB Haha, den var god! - så opfattes det af Twitter som en samtale (fordi tweetet starter med et brugernavn) - og synligheden begrænses til de brugere som både følger @BrugerA og @BrugerB - det grå område på diagrammet. Normalt ville alle @BrugerA's følgere kunne læse det, men nu er det altså begrænset til at være dem som også følger @BrugerB.
Hvis @BrugerB svarer: @BrugerA Ja, ikke! er det så den samme mængde som kan læse svaret - nemlig kun de som føler både @BrugerA og @BrugerB.
Det er som regel meget fornuftigt! For uden den regel ville éns timeline være fyldt med en masse tweets, som man har mindre interesse i en sædvanligt. Og man ville kunne kunne se halvdelen af tweets i samtale, som at høre den ene side af en telefonsamtale. (Det kommer man stadig ud for, ind i mellem, det sker når en samtale består af 3 eller flere - så begynder det for alvor at blive forvirrende hvornår man ser de enkelte tweets.)
Men nogen gange ønsker man ikke denne begrænsning - man vil godt have at alle ens followers får mulighed for at se et tweet, ikke kun fællesmængden. Hvis jeg for eksempel i afmagt tweeter @larsloekke er dog en kraftidiot!, så vil jeg jo gerne have at alle mine followers ser det. Eller hvis jeg svarer et tweet med en vittighed: @BrugerB Det er nu fedt at spille PIK i #wordfeuddk - som jeg synes er så morsom at alle bør kunne se den, så ærgrer det mig at kun de som også følger @BrugerB ser den.
For at komme ud af fællesmængden, og ud til alle sine followers, må man så gøre så twitter ikke ser det som en samtale. Og den enkleste måde at gøre det er at sætte et lille, diskret punktum først i sit tweet - for så starter det ikke med et @brugernavn, og derfor er det ikke en samtale, ifølge Twitter.
Derfor .@larsloekke er dog en kraftidiot! og .@BrugerB Det er nu fedt at spille PIK i #wordfeuddk - det bringer det ud over den grå fællesmængde og ud til alle ens followers.
Men altså, bare så det ikke bliver misforstået: ingen tweets, ligemeget hvor mange punktummer du sætter foran eller ikke sætter foran, kommer over i timelinen hos brugere som følger @BrugerB - medmindre de altså følger dig selv også. Det handler kun om hvor mange af dine egne followers der ser tweetet.
(Se også min twitterguide for mere basal viden, tips og tricks om twitter.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
5 kommentarer:
Men hvem ser det så, hvis BrugerA skriver: "Den var god @BrugerB"?
Så ser alle følgere af @BrugerA det - da det ikke starter med et brugernavn regnes det bare som almindeligt tweet, ikke som del af en samtale.
(Desuden ser @BrugerB det som en Omtale, hvis høn ikke skulle være følger af @BrugerA.)
Punktummet ændre m.a.o. Den boolske operatorer fra "og" til "eller" (se det var få mindre end 140 om end fagnørdet)
Ikke ganske, hvis vi virkeligt skal "fagnørde". Der er ingen sandhedsværdi involveret, så det er ikke boolsk aritmetik, men mængdelære. Og det ville under alle omstændigheder ikke være noget "og".
Men skal man skrive det ultrakort kan det vel være noget med
t ∈ F ∩ f
.t ∈ F
Det vil næppe mange dog forstå.
Så et punktum er slet ikke nødvendigt - ',},• eller et mellemrum kunne gøre det?
Send en kommentar