Gid du må leve i interessante tider! lyder en kinesisk forbandelse. Med den forståelse, at det er bedst at leve når der ikke rigtigt sker noget, og alt går stille og roligt.
Well, 2011 har så sandelig været interessante tider. På det globale plan - arabisk forår, Breivik, nedsmeltende japanske reaktorer for blot at nævne et par emner. På det lokale: med det valg der langt om længe kom, og med de mange politiske skandaler, som hele tiden har ligget der, men som nu langt om længe kommer frem i lyset. Og på det personlige, især præget af min mors sygdom.
Altsammen er blevet dækket rigeligt på bloggen her. Hvor det ikke er blevet til ligeså mange indlæg som de foregående par år, tildels fordi jeg har været mentalt optaget, men ikke mindste fordi 2011 også blev det år hvor jeg opdagede twitter - som jeg i den grad er kommet til at holde af.
Og så er ord med z blevet en uhyre populær ting at finde bloggen her med; hvis wordfeud fortsætter med at være lige populært, bliver det muligvis det der bringer flest mennesker hertil i 2012 - det vil i så fald være første gang det ikke er noget med nøgenhed. (Kan være jeg skulle skrive et indlæg om strip-wordfeud?)
Alt i alt - et meget interessant år. Men selvom det til tider har været meget hårdt at komme igennem, har det været et meget udviklende år for mig, mentalt. Og på trods af alt føler jeg det har været et godt år.
Så godt nytår til alle - jeg håber at 2012 bliver godt, på den ene eller den anden måde.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Din Adresse til Sex og Erotik Qloo.dk
4 måneder siden
0 kommentarer:
Send en kommentar