Leoparddrengens
Public Key
Leoparddrengens Hjerte
Leoparddrengens bankende hjerte
banker for dig!

torsdag den 28. april 2011, kl. 20.00

Thor 3D - en anmeldelse

Jeg må være helt ærlig og sige, at i mine Marvel-læsende dage var Avengers ikke ligefrem en superheltegruppe jeg gik op i. Faktisk irriterede en del af medlemmerne mig - blandt andet Iron Man, Thor og Captain America.

Men mest af alt var jeg nok irriteret af Thor - for hvad helvede lavede en aser i et superhelteunivers. Og de (få) afsnit af Avengers jeg læste, hvor han optrådte, gjorde bestemt ikke sagen bedre.

Og det er så egentligt fordomme jeg har haft siden (dvs, siden 80'erne). Men så kom Iron Man filmen jo her for nogle år siden, og jeg kunne se at jeg måtte revurdere mit syn på Tony Stark/Iron Man. Og så kom der en 2'er, hvori der begyndte at blive lagt op til en Avengers film. Som jeg jo også har set på IMDb er på vej.

Og så kom der jo nu en Thor-film. Og det går op for mig, at med Avengers-filmen laver de den individuelle introduktion først, og får dem så samlet som gruppe (tilsyneladende som initiativ under SHIELD). På den måde er det omvendt af for eksempel X-Men*, hvor hele gruppen blev præsenteret i samme film (hvilket også gør at etteren nok er den svageste af dem) - og den er så blevet splittet ud i mere individuelt fokuserede film siden. Okay, kun Wolverine, men andre kan tænkes.

Så, synes egentligt nok det er en ganske fin måde at samle trådene på, at starte med de individuelle film. Ikke mindst fordi det også gør at filmene hænger mere sammen på tværs - akkurat som tegneserierne, men som er noget jeg har savnet i filmene til nu. Hvorfor nævnes Fantastic Four ikke bare en gang eller to i en Spiderman-film, for eksempel?

Anyway... det var en lang indledning om ingenting. Bottomline er, at jeg gerne ville se Thor på grund af hvad der bliver bygget op til. Men at jeg nok stadig var noget skeptisk i forhold til hele Guden-i-Superhelteland konceptet.

Men det behøvede jeg ikke være. Det er en fed film. Den er faktisk rigtig fed!!

Jeg havde glemt, at jeg jo har læst et par storartede bøger af Dan Simmons, Illium og Olympos, som bringer græsk mytologi ind i en science-fiction verden. Og filmen her minder mig faktisk om noget der kunne være en filmatisering af det, de første 20 minutters tid.

Faktisk ser jeg filmen meget mere som en Science/Fantasy film, end en superhelte film - og en god en af slagsen. Og gude-indledningen får på alle tangenter, så der kom gang i hele Imperials arsenal af subwoofers. Som godt kunne minde om Ringenes Herre, i glimt Og så i 3D. Good times.

Nede på Jorden/i Midgård er det mere komedien der er i centrum - Thor er blevet almindelig dødelig (dog ikke en svækling!), og det har han lidt problemer med at acceptere. Mens astrofysikeren Jane Foster, som støder ind i ham nogle gange, har lidt svært ved at tro på ham. Selvom hun kan sin Arthur C. Clarke.

Kampen er lagt på flere fronter - Thor skal genvinde sin guddommelighed, og asernes trone må ikke falde i Jætternes kolde hænder.

Hvilket sådan set var drive nok til mig - men samtidigt ligger der også gennem denne film, den større historie, om tilblivelsen af Avengers. Og det giver altså lige den dimension mere, som gør at jeg synes dette klart er en topfilm i Marvel-serien; selvom jeg altså egentligt ikke vil betegne den som egentlig superheltefilm. (Og jeg forestiller mig i øvrigt at det er en dimension, som går hen over hovedet på de fleste anmeldere på aviserne.)

Castet er noget nær sublimt: Chris Hemsworth leverer i den grad som Thor (som jeg ellers kun kender fra en ikke særligt gode Star Trek), Natalie Portman fungerer også i 3D (i en scene med bouncing boobs måtte jeg dog overveje om de igen var blevet computerforstørret), store biroller leveres storartet af Anthony Hopkins og Stellan Skarsgård.

Og Loke spilles af en Tom Hiddleston, som jeg hele tiden havde fornemmelse af jeg kendte, men kan ikke på IMDb se at jeg kender ham fra noget. Men det vil nu overraske mig hvis han ikke dukker op en del i fremtiden!

Og så er Stan Lee naturligvis still going strong, i Thor deltager han som den tabende part i et forsøg på tovtrækning.

3D'en fungerede på den bedste måde - uden at man lagde mærke til den, den var der bare.

Hvis man skal finde en svaghed, er det måske nok at man ikke bliver revet emotionelt med. Der var ingen tårer ved slutningen som jeg bestemt har kunnet klemme ud ved et par af de bedste Marvel-film (mest X-Men 2). Det er absolut mest en film som underholder.

Den har rating 15 år - det synes jeg personligt nok er i overkanten, der var sådan set ikke andet end ren ramasjang - og den var i 114 underholdende minutter, nogle actionfyldte, nogle komiske. Og den skal have 5 ud af 6 leopardkløer, eller hvad det nu er jeg giver. Også selvom jeg var skeptisk inden - eller måske har det gjort mig glædeligt overrasket. Whatever.

* Der var iøvrigt også trailer til X-Men-i-60'erne filmen, X-Men: First-Class. Jeg tror nok det var 1. juni den stod til. Det glæder man sig naturligvis også til!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

0 kommentarer: