[Dette indlæg er egentligt skrevet for en lille uge siden, ca. Opdagede lige at det stod som kladde - troede egentligt det var udgivet for længe siden. Ikke fordi det ændrer noget - men måske er der noget af teksten der mønter sig på noget højaktuelt da jeg skrev det. I så fald er dette forklaringen.]

I lidt research på de forskellige radioaktive stoffer, som jo er ret apropos hele tiden for iden, stødte jeg på noget i Wikipedia's opslag om plutonium, som jeg fandt ret skræmmende, nævnt i en bisætning: at man havde indsprøjtet patienter med plutonium, for at lave forsøg med det. Så det googlede jeg lidt nærmere. Og fandt dette notat om emnet.

Og den er god nok - kort fortalt ville man i USA i 1945/46 gerne have mere viden om hvor meget plutonium blev optaget i den menneskelige krop, og for at finde ud af det måtte man måle hvad der blev udskilt gennem afføringen - efter at have indgivet præcise mængder.

Så derfor bad man op tilladelse til at injicere patienter på forskellige hospitaler med meget små mængder plutonium direkte i blodet, og derefter anylysere deres afføring. En tilladelse der blev givet, og forsøgene blev udført på mindst 18 patienter fordelt på et par hospitaler.

Små 30 år senere ville man lave nogle opfølgende forsøg på de patienter som stadig var i live. (En del var døde, ikke på grund af plutoniumen, men man havde til forsøgene primært brugt folk oppe i årene og med begrænset forventet levealder.)

Der var bare et problem: man havde aldrig informeret patienterne om forsøgene, og i mellemtiden var der kommet lovgivning om at medicinske forsøg krævede informeret samtykke. Alligevel blev de genindkaldte patienter stadig ikke informeret om, hvad man havde udsat dem for.

Tankevækkende, synes jeg.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.