Stadig lønningsdag-præget, men der var god stemning på Amigo, hvor jeg var hele aftenen. Jukebox var fyldt op da jeg kom, så fik aldrig bestilt min sædvanlige intro - men meget blandet musik hele aftenen.
Og fik danset tæt for første gang i umindelige tider, med Digterinden - som jeg håber læser dette her - det var dejligt. Men har det underligt med at danse tæt, det er noget jeg aldrig har gjort meget i, så føler mig fuldstændig på bar bund & glatis.
Endte så også med at få danselektioner - fik fortalt hvordan jeg skulle lave pirouetter, og holde et fikspunkt. Det er godt nok rart at få lært - nu har jeg lavet dem i 25 år, både med og uden fikspunkter, men bedre sent end aldrig. Det havde måske været en lidt mere overbevisende lektion, hvis lektricen ikke havde været ved at falde hvergang hun kom ud af sin pirouette (som iøvrigt som regel gik en halv omgang for langt).
Sluttende med at Bartenderen takkede mig for at komme på baren - det er jo altså en meget fed ros eller tilkendegivelse eller hvad man skal kalde det, at få.
Jo - godt humør herfra. Og spændt på hvad morgendagen bringer.
(Og det var iøvrigt som Leoparddrengen jeg var der i aften. Kan stadig ikke helt finde ud af hvad jeg skal synes om halen - men den lader til at være populær.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Din Adresse til Sex og Erotik Qloo.dk
4 måneder siden