Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten Et Liv i Danmark. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Et Liv i Danmark. Vis alle opslag

tirsdag den 16. november 2010

Et Liv i Danmark

1 kommentar
Efter historien med de fejlagtige oplysninger i Et Liv i Danmark-filmen - den som skal oplyse indvandrere, som vil familiesammenføres om danske forhold, blandt andet så de er klar til at blive testet - besluttede jeg mig for at kigge på den film. For det er vel et eller andet sted meget godt at vide, hvordan vort land præsenteres - og hvad der siges om os... sådan fra helt officielt hold.

Så jeg googlede den, og fandt den også på sitet nyidanmark.dk...

Og... titlen burde vist snarere være Et Liv i Kedsomhed - jeg kan ikke tro andet, end at de som har klippet den film, må have for øje, at ingen må være vågne mere end 2-3 minutter. Og filmen er i 17 kapitler á ca 5 minutter. Med bølgende marker, Dannebrog og Dybbøl Mølle. Og advarsler om hvor koldt det er. (Det er ihvertfald mit indtryk efter første kapitel).

Værsgo - prøv selv at se hvor længe I magter at se, og ikke mindst høre, med:
zzzzZZZZzzzzZZZZZzzzzZZZZ

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 15. november 2010

Fejlagtig Danmarksfilm

2 kommentarer
Der har sneget sig enkelte uvæsentlige fejl ind i den film, Et liv i Danmark, integrationsministeriet har lavet, så indvandrere kan forberede sig på deres "viden om Danmark"-test. Integrationsministeriet fastholder dog at fejlene ikke vil få indflydelse på indvandrernes score i selve testen:

Nej, i testen indfører vi traditionelt vore egne fejl, som gør det umuligt at svare korrekt på alle spørgsmål - og de fejl har ikke noget med filmens fejl at gøre, hedder det fra integrationsministeriet.

De fejlagtige oplysninger som har sneget sig ind i filmen var sådan set allesammen sande nok, da optagelserne fandt sted, men tingenes tilstand har siden ændret sig. Her er nogle af fejlene:
  • Danmarks regent er Kong Frederik IX
  • Danmark står uden for det Europæiske Fællesskab (EF)
  • Sofus Krølben er topscorer på det danske fodboldlandshold
  • Danmark har ca 3,5 millioner indbyggere
  • Der findes 700 pølsevogne i Danmark, men ingen pizzariaer eller shawarma-steder
  • Danmark deltager ikke i Eurovisionens "Melodi Grand-Prix"
  • Der er lavet 5 af de populære Olsen-banden film
  • Årets Debuterende Forfatter er Klavs Rifbjerg
  • Fremskridstpartiet har 28 mandater i Folketinget

Ceterum censeo Facebook esse delendam.