Jeg synes måske det er et meget godt tidspunkt, at huske på hvad Tamilsagen drejede sig om: at justitsministeriet med Erik Ninn-Hansen i spidsen, fandt på at nedprioritere familiesammenføringer for tamilske flygtninge (som man syntes der vel rigeligt mange af) fra borgerkrigen i Sri Lanka. Nedprioritering var en eufemisme for ikke at lave familiesammenføringer.

Problemet var, at flygtningene havde et retskrav på disse sammenføringer, blandt andet på grund af vores internationale forpligtelser og internationale konventioner vi er tiltrådt. Dertil kom så en masse omkring vildledning af folketinget og cover-up, med meget mere.

Men det var essensen af sagen.

Nu er Erik Ninn-Hansen så død for nylig - men hans idéer lever videre. I dag er det istedet syriske flygtninge (som man synes der er vel rigeligt af) fra borgerkrigen i Syrien. Men idéen er den samme: lad os nedprioritere familiesammenføringerne.

Den store forskel er at det denne gang sker i det åbne - det havde aldrig kunnet gå i 1987. Men så synes jeg også Folketinget skal være klar over, at de nu er ved at gøre det samme som Ninn-Hansen gjorde dengang.

Sagen fik store konsekvenser for mange tamilske flygtninge. Det vil forslaget om at udsætte behandling af familiesammenføringer med garanti også få for syrere, hvis det gennemføres.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.