Det kom der en spændende aften ud af - jeg blev for eksempel henvist til denne tekst - som jeg ikke aner hvem stammer fra, men den er ihvertfald mindst ligeså anonym som afsenderen af det stærkt skadelige DDoS-angreb - som nu muligvis medfører at nogle arbejdsløse ikke kan få dagpenge, flot! - en tekst som ganske vist tager afstand fra 3F, men også siger at de ihvertfald ikke er værdigt mål for angreb.
Men jeg blev også henvist til sites
http://anon.dk/
og http://forum.anon.dk/
, hvis jeg ville vide mere. Dem undersøgte @spiri så, og fandt blandt andet frem til en side, som fortalte om Anonymous grundlæggende, samt anon.dk i den sammenhæng. Det lå på denne URL: http://forum.anon.dk/index.php?/topic/1533-hvad-anonymous-er-og-ikke-er-og-hvad-anondk-er/
Jeg syntes det var ret god forklaring, som burde gøre det klart for journalister og reportere, hvorfor det ikke gav mening at tale om Anonymous som gruppe - så den linkede jeg til på twitter - og det blev faktisk RT'et en del.
Men ikke længe efter fik jeg beskeder om at linket var dødt, siden manglede. Det viser sig så, at hele anon.dk og forum.anon.dk er blevet lukket, og i DK-hostmaster står domænet til at være deaktiveret. (Lidt kuriøst er ejeren af domænet ikke anonym, og står der endnu.) Den Anon-profil på twitter der ledte mig derhen er også lukket, ligesom @elan0r1, som angiveligt har stået bag angrebet, også er forsvundet fra twitter.
Nå, anyway - jeg havde stadig den forsvundne side i min browsercache, og da jeg ikke kan lide at linke til en tekst, som så bare forsvinder, bringer jeg den her - Anonymous som Anonymous forstår sig selv - i det omfang de forstår sig selv, jeg er ikke sikker på alle "medlemmer" gør:
Hvad anonymous er og ikke er, og hvad anon.dk er.Jeg skal understrege at jeg ikke selv mener at have noget med Anonymous at gøre - selvom jeg sagtens kunne definere mig som. Jeg har ikke hverken nogen forkærlighed for Anonymous, som de definerer sig selv, eller noget imod dem. Det her har først og fremmest været en øvelse i at gøre medier mere klar over hvad de taler om. Men at jeg mener de som står bag DDoS-angrebet, som nu rammer arbejdsløse a-kassemedlemmer, er gået alt for langt, det skal der ikke herske tvivl om.
Om denne side:
Anon.dk fremmer ingen ulovlige aktiviteter, herunder DDOS. Hvis du er kommet her for at forhøre dig om dette, er du det forkerte sted.
Hvis du er kommet her for at fremme en sag, som er vigtigt for dig, kan du læse om vores initiativer først. Nye idéer bliver diskuteret og ærligt debatteret. Disse idéer kan accepteres ved konsensus, hvis din idé ikke opnår accept her, bedes du acceptere, at Anon.dk ikke er stedet for det.
Hvad Anonymous er:
Anonymous er en samling af mennesker, der kommunikerer ved hjælp af anonyme identiteter, eller som ikke bruger nogen identitet overhovedet. "Anonymous" kan henvise til de millioner af mennesker, der skriver på forskellige hjemmesider uden at bruge deres rigtige identitet, referere til en given delmængde af disse mennesker, eller endda henvise til en enkelt person.
Hvad Anonymous ikke er:
Anonymous er ikke en sammenhængende gruppe af mennesker. Ingen enkelt person eller delgruppe af mennesker er repræsentativt for "Anonymous" som en helhed. Anonymous har intet officiel medlemskab, intet lederskab og har ingen officielle retningslinjer og ingen talsmænd. Der er ingen kontrollerende instans og ingen samlende principper. Ikke alle, der anser sig selv for at være Anonymous er involveret i alt det, "Anonymous" siges at være ansvarlig for.
Endvidere er de ting som "Anonymous" siges at være ansvarlig for, eventuelle udtagelser eller konkrete handlinger, ikke repræsentativt for hver enkelt person eller en given person, der betragter sig selv som værende en del af Anonymous.
Et par eksempler:
Hvis en eller flere, som kalder sig for Anonymous, laver en protest over, at Bradley Manning, efter deres mening, bliver hold indespærret under tvivlsomme forhold. Gør de dette som udtryk for deres personlige holdning, og ikke som en protest ledet af nogen bestemt person. Dette er simpelthent ikke muligt, da der ikke er lederskab af Anonymous.
Et andet eksempel kunne være; hvis en eller flere personer, som kalder sig Anonymous, hacker en hjemmeside, er det et udtryk for deres holdninger og deres metoder, og ikke en handling gjort eller ønsket af alle, der kalder sig Anonymous.
*: Nej, i den artikel siges det meget fint, at alle kan kalde sig Anonymous - @SteenAJ hører nemlig efter i timen :)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
0 kommentarer:
Send en kommentar