Det kan gøre mig ret harm at den endnu forholdsvis nye regering, kan komme med forslag om afskaffelse af St Bededag, når det nu strider så meget i mod den annoncerede politik, inden valget. For hvad er det for et signal i forhold til diabetes-forebyggelse og fedt-afgifter og jeg skal komme efter dig af udsagn om sundhed som regeringspartierne er kommet med gennem tiden? Et signal der fuldstændig nedbryder troværdigheden, også selvom forslaget om St. Bededags afskaffelse vist endnu ikke er officielt.

Men for at forstå hvorfor det er en så forkert udmelding, er det selvfølgeligt nødvendigt at kende baggrunden for helligdagen - hvilket mange vist ikke gør i dag: en del tror det er noget med en biskop og andre tror det er noget med sammenlægninger af helligdage for at forenkle og afbureakratisere.

Og det er trist - for baggrunden er alvorlig, og kan på mange måder give mindelser om tingenes tilstand i dag:

Op gennem 1700-tallet - ja faktisk begyndte det vel med kalenderreformen i præcis år 1700 - var danskernes under indflydelse af fransk kultur - som var i vælten på det tidspunkt - blevet mere og mere hvedebaseret: vi skulle have franskbrød, som i Paris!

Men hveden var ikke egnet til dyrkning i Danmark - det er den knapt nok nu, men slet ikke i den lille istid, som herskede dengang. Det medførte at hveden blev usædvanligt protein-, mineral- og vitaminfattig - noget enkelte medicinere, som rejste i Europa var klar over, men almuen var uvidende, og ihvertfald ligeglad, og ville bare have hvedebrød i højere og højere grad.

Det medførte at store dele af landet fra ca 1750 og frem blev ramt af vitaminmangelsygdomme, som generelt forveksledes med smitteoverførte sygdomme, og kaldtes Vedkopper, fordi det gav gren-lignende, kløende væskefyldte udslet på lemmerne. Det medførte i mange tilfælde betændelser, som en del døde af.

Da Struensee kommer til som stats- og livlæge i 1769 er han udmærket klar over situationens alvor og årsag, og befinder sig ydermere i en unik position til at gøre noget ved det, så han får i 1770 udstedt et dekret, hvori der udnævnes 7 små Bededage og en Stor Bededag,

hvorpå den ganske Befolkning kun må indtage Beder, Roer, Rødder, og anden Føde som vokse kun under Jorden og ikke sig formere ved Aks eller Korn [....] at den hærgende Sygdom Hvedekopper kan fordrives

Bemærk hvordan Vedkopper her omtales som Hvedekopper, nok i forsøg på at gøre befolkningen klar over sammenhængen. Yderligere indeholder dekretet

at den store Bededag skal være at anse som en Helligdag, for det er en Dag vi Mennesker dyrker vor Krop som et Tempel, som Symbol på vor Herres Skaberværk, hvorfor det påbydes Borgere i Købstader at i være Bevægelse og ikke være tynget af den Ladhed Livet i Byen kan medføre.

Billede: Simon Howden FreeDigitalPhotos.net

Dekretet endte med at være en stor succes, ihvertfald i forhold til formålet. I løbet af kort tid gjorde vitaminerne og mineralerne fra de mange gode rodfrugter det stort set af med Vedkopper/Hvedekopper, og selv folk i byerne tog det med aktivitet til sig, ved at gå tur på voldene (en tradition som siden er flyttet til aftenen før, sandsynligvis fordi man tror det hænger sammen med Hvedeknopperne, se senere).

Det medførte også¨store forandringer for landbruget - til at starte med var man nødt til at importere de fleste beder og roer med videre, fra hvad der i dag er Polen, fordi stort set hele Danmark var beplantet af hvede, men snart lagde landbrug på i sær Lolland og Falster produktionen om for at imødekomme det nye behov, hvilket man stadig ser resultatet af den dag i dag.

Nogle var imidlertid sure: Bagerne, som ikke kunne komme af med deres varer på Bededagene. Derfor indførte de en sen bagning på dagene inden, hvor de lavede de små brød de kaldte Hvedeknopper - nok for at det skulle lyde som Hvedekopper, og være en symbolsk finger til staten og dens tyranni, som de så det. Ikke ulig Lucky Strikes It's toasted små 200 år senere.

(Og Bagerlauget i København var da også en af de grupperinger som var mest aktive i at få Struensee ned med nakken - de indtog naturligvis en meget magtfuld position på det tidspunkt.)

Befolkningen tog Hvedeknopperne til sig, og spiste løs af dem aftenen inden bededagene - det gjorde heldigvis heller ikke noget for sundheden, hvis bare de også fik beder dagen efter.

Kort efter var der revolution i Frankrig, og siden var fransk kultur ikke så tiltrækkende, hvorfor der igen kom mere varieret kost i landet. Derfor kunne de små bededage efterhånden nedlægges, men man holdt fast i den Store Bededag som symbol på at nogen sygdom kan overvindes ved egen, fælles indsats - det vi idag ville kalde en folkesygdom.

Men efterhånden er det åbenbart gået i glemmebogen - og derfor er det altså at jeg kan blive så forbandet på regeringen, nu. For er der noget vi ikke skal, så er det da at nedlægge dette symbol!

Jeg kan forstå hvis Liberal Alliance og Simon Emil Ammitzbøll går ind for det - Ammitzbøl ville nok hellere indføre en Røde Pølser med Brød Dag - men jeg forstår altså ikke regeringen.

Tværtimod - vi skal da have flere dage som St. Bededag. Hvad med en St. Fiskedag og en St. Fiberdag (St. Flyderdag)? Tænk fremsynet - vær ikke så bagstræberiske!

Her findes noteapparat, dokumentation og henvisninger.

(Opdatering: Indlægget her er også at finde i min bog Til almeen Dannelse)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.