Apropos min mor (som jeg skrev om for lidt siden), jeg kan godt indimellem komme til at tænke på en Carlsberg-reklame, når jeg er sammen med hende. Det er naturligvis ikke specielt pænt at tænke morsomme tanker om hendes tilstand, men det er nødvendigt for ikke selv at blive helt gakgak, at kunne se det morsomme i situationerne.
Jeg har desværre ikke kunnet finde reklamen på nettet - det er ellers en af de absolut bedste synes jeg. Den er lavet i en periode i starten af 90'erne hvor Carlsberg havde en guldalder med eres reklame, de havde lige fundet på deres nye motto "Vores Øl" og fik lavet en del gode reklamer på det, ofte med en sort/twistet pointe. Siden er det hele blevet meget mainstream.
Anyway, efter hukommelsen, det er 2 ældre damer, der er til en konsultation hos lægen. Den ene sidder med håndtasken i skødet, hænderne på den, sidder stille, ryster måske en smule, men siger en underlig summende lyd. Den anden agerer mere normalt. Optaget i sort-hvid.
Lægen spørger: "Og hvorfor er I så kommet her i dag?"
Normale ældre: "Jo, det er min søster... hun tror hun er et køleskab."
Lægen: "Javelja. Og hvor længe har det så stået på?"
Normale ældre: "Ja, det har vel stået på nogle år efterhånden."
Lægen: "Nogle år? Det var længe?! Men hvorfor kommer I så nu?"
Normale ældre: "Jo, det er fordi... nu er hun begyndt at afrime!"
[mærkelig lyd fra forstyrret søster]
Lægen: "Afrime? Javel... men det er der vel ikke så meget at gøre ved?!"
Normale ældre: "Jamen... hvordan skal vi så holde Vores Øl kolde?!"
Jeg ved ikke om den fungerer på skrift, den var ihvertfald meget morsom - jeg morede mig meget over den, dengang. Kunne være fint hvis den kunne blive lagt op. Men ølreklamer var vist forbudt i TV dengang, så den er nok ikke optaget så mange steder.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Din Adresse til Sex og Erotik Qloo.dk
4 måneder siden
1 kommentarer:
Den reklame kan jeg godt huske. Den er virkeligt god.
Send en kommentar