Vi var så på Bakken i dag; jeg, min mor og ungerne. Perfekt timet; ikke for varmt, ikke for koldt og ikke for mange mennesker. Og vi nåede (næsten) hjem inden regnen for alvor begyndte.
For den ældste var det jo et lykkeligt gensyn; for den yngste et herligt første møde. Han har ganske vist været der før, men det var han for lille til at kunne huske.
Og herligt at kunne se konturerne af, om et par år at kunne overlade dem til hinandens selskab, mens man som bonus pater familias sidder og pimper fadøl. Men indtil da er man jo tvunget til at være lidt aktiv, og tage del i nogle af forlystelserne.
Og det er også fint nok, så længe de endnu ikke er på de mest halsbrækkende og kvalmende ting; indtil videre er det hårdeste racer-bilerne, og de har også altid været mine egne favoritter.
Vi endte også op med at spise derude (det plejer vi ellers ikke), og jeg blev faktisk overrasket over at kvaliteten ikke var dårligere; faktisk rimeligt ok mad i forhold til prisen; ikke at den ville vinde nogle kokkekonkurrencer, men der var bestemt spiseligt, og god betjening. (Men meget mærkværdigt anrettet!)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Din Adresse til Sex og Erotik Qloo.dk
4 måneder siden
2 kommentarer:
Mja... det lyder jo fristende. Men hvis jeg skal på bakken så skal det være med fadøl og syngepiger i sigte. Såden er det, og det går nok ikke at tage afkommet med til den slags.
Lidt pudsigt faktisk, men jeg har aldrig oplevet "den voksne" side af Bakken; måske fordi jeg selv er kommer der siden jeg var barn.
Send en kommentar